Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med unges fællesskaber? Ny rapport fra CeFU sætter spot på netop unges fællesskaber og forsøger at anlægge et helhedsperspektiv på fællesskaberne i unges hverdagsliv, og den betydning unge tillægger disse i nutidens individualiserede ungdomsliv.
Hvad vil det sige at være borger i det danske samfund? Hvilke muligheder og hvilket ansvar følger med? Med et nyt inspirations- og undervisningsmateriale til en national temauge vil Undervisningsministeriet sætte fokus på fællesskab, demokrati og medborgerskab. Børn og unge skal vide, hvad det vil sige at leve og tage del i et demokratisk samfund.
Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan flere unge kan blive inkluderet i demokratisk organiserede ungefællesskaber. Gennem en række casestudier af både foreninger og andre demokratiske ungefællesskaber sætter projektet fokus på, hvordan nye deltagelses, aktivitets- og organiseringsformer kan skabe mulighed for at nye grupper af unge finder vej ind i demokratisk organiserede fællesskaber.
Projektet sætter fokus på, hvordan efterskolerne kan udgøre en unik arena for skabelsen af unges madkultur. Formålet er at skabe kvalificeret viden om, hvilket udbytte efterskolelever har af at deltage i projektet ’Efterskolernes Køkkentjans’.
Forskningsbaseret evaluering af tværgående samarbejdsprojekt mellem Københavns Vestegns Politi og Herlev, Ballerup og Gladsaxe kommuner, der har til formål at gøre en indsats for at forebygge bandekriminalitet og skabe øget tryghed.
Formålet med dette forskningsprojekt er at komme tættere på hvad der gør en forskel for børn og unge i en given inddragelse, og hvordan inddragelsen gennemføres mest optimalt. I forskningsprojektet vil forskere fra Center for Ungdomsforskning gennem en treårig periode følge fem konkrete udviklingsprojekter, som har fokus på inddragelse af sårbare børn og unge.
Forskningsprojektet sætter fokus på, hvornår inddragelse i udviklings- og forandringsprocesser opleves som meningsfulde af unge i udsatte boligområder. Formålet er at dokumentere og kvalificere viden om, hvordan demokratisk deltagelse kan faciliteres blandt forskellige unge og hvornår de oplever, at der er plads til deres stemme og på hvilke måder.
I samarbejde med Roskilde Kommune går vi i dette forskningsprojekt tæt på de unge i Roskilde i forhold til at undersøge og forstå, hvad der karakteriserer de unge i 2021. Hvad siger de selv om deres ungeliv i Roskilde, og hvad der skal til for at de oplever at trives, kan fungere godt i hverdagen og i samspil med andre og har oplevelsen af at have relevante og meningsfulde ungeliv? Undersøgelsen indgår i Roskilde Kommunes fremadrettede arbejde med ungepolitik og ungeindsatser i kommunen.