Podcast

Print

Den Gode Overgang

I podcastserien ’Den Gode Overgang’, sættes der i tre programmer fokus på unge, der flytter hjemmefra. Med afsæt i unges egne fortællinger om deres flytteprocesser, undersøges de udfordringer og muligheder, der tegner sig i unges overgange til voksenlivet. ’Den Gode Overgang’ er lavet i et samarbejde mellem Forskningscenter for Video og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Podcastserien er muliggjort via støtte fra Nordea-fonden. Podcastserien er et led i forskningsprojektet Den Gode Overgang.

Podcastserien er anden sæson i podcasten UNGDOMSFORSKNING.

Lyt med her:

Listen On Apple Buzzsprout Badgejpg 

Listen On Apple Podcasts 

 Google Podcast Logo  

Listen On Spotify Badge 2X  

Engang betød det at flytte hjemmefra, at den unge skulle ud og klare sig selv. Sådan er det ikke længere. Mange forældre er dybt involveret i deres børns liv, efter de er flyttet hjemmefra. Alligevel kan det være stort og overvældende for både den unge og forældrene, når den unge flytter. I dette program skal vi møde Casper på 48 år og Katrine på 20 år, der fortæller om deres store og små følelser i forbindelse med, at Katrine flytter hjemmefra. 

Vært: Rikke Ørngreen, Forskningscenter for Video, AAU
Ekspert: Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU

Det er ikke usædvanligt, at unge oplever ensomhed, når de flytter hjemmefra. Familie og venner bor måske langt væk, og den unge skal ofte bygge et helt nyt liv op. Som regel går ensomheden over, men for nogle unge bider den sig fast. De kæmper med at fylde noget i hverdagen, som kan føles rungende tom. I dette program skal vi møde Sigrid på 26 år, der for nogle år siden flyttede fra Silkeborg til Aalborg. I programmet fortæller hun om sine lange perioder af ensomhed. 

Vært: Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, AAU.
Ekspert: Rikke Ørngreen, Forskningscenter for Video, AAU.

Ungdomsliv og byliv er nært forbundet til hinanden. De fleste unge, der flytter hjemmefra, rykker til en af de større byer. Men nogle unge foretrækker at blive boende på landet, hvis det er der, de er vokset op. Men hvordan ser et ungdomsliv på landet ud, når man lige er flyttet hjemmefra? I dette program skal vi møde Nicolai på 21 år, der har købt hus i en lille by i Sønderjylland, få hundrede meter fra sine forældre. I programmet gør Nicolai os klogere på livet som udeboende på landet. 

Vært: Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, AAU.
Ekspert: Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, AAU.

Kontakt forskere

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Mette Lykke Nielsen
mln@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4911

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV