Print

25. november - Konference: Ny udsathed

Konference hos Center for Ungdomsforskning

KONFERENCEN ER AFHOLDT.

 

Oplæg fra dagen:

Novemberkonference 2019 www

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv – hvad er der på spil? På konferencen sætter vi fokus på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af de vilkår og forandringer, der præger samfundet og ungdomslivet i dag.

Mange unge i Danmark trives og har det godt. Man fristes næsten til at sige, at unge objektivt set aldrig har haft bedre muligheder end i dag, og i den seneste globale lykkemåling ligger Danmark blandt de højest placerede i verden. Samtidigt ser vi paradoksalt nok også, at oplevelsen af mistrivsel, udsathed og sårbarhed breder sig blandt et stort antal unge, ligesom at vi fortsat kæmper med et vedholdende antal meget udsatte unge, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 

På konferencen går vi på jagt efter forståelser af udsathed blandt unge og tager temperaturen på udsatheden i et af verdens rigeste og mest privilegerede lande. 

Konferencen tager afsæt i et nyt stort forskningsprojekt igangsat af Center for Ungdomsforskning i samarbejde med Det Obelske Familiefond, og vil danne ramme om lanceringen af projektet første vidensprodukt – en interviewbog, hvor 11 forskere giver deres bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge i dag. Der vil være oplæg og debat med deltagelse af flere af bogens forskere, ligesom vi vil inddrage perspektiver, erfaringer og synspunkter fra unge, som selv har kæmpet med udsathed og mistrivsel. 

Tid og sted

25. november 2019 kl. 9.00-15.30

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V


 

Tilmelding for ikke medlemmer

Deltagelse koster 2.096 kr. ekskl. moms / 2.620 inkl. moms.


 

Tilmelding for medlemmer

For medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning er der 10 gratis pladser på konferencen og derefter koster deltagelse 1.676 kr. pr. deltager ekskl. moms. / 2.095 kr. inkl. moms.
Henvendelse til Johanne Buus Mosegaard på johannebm@hum.aau.dk for de første 10 pladser. Angiv venligst navn, e-mail samt medlemsorganisation ved tilmelding.



For spørgsmål om konferencen

Herunder særlige behov med forplejningen på konferencedagen, allergier, sukkersyge, er vegetar eller lignende bedes du rette henvendelse til vores konferencesekretær Johanne Buus Mosegaard (johannebm@hum.aau.dk).

 

Lagt online 10.07.2019 af Ida Bejder

Kontakt forskere

Mette Stigaard Stenkjær
mss@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4629

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!