Titel: Roskilde Kommune Ungdomsprofil 2021
Forfattere: Kathrine Thea Pløger Nielsen, Maja Munk Birch, Maria Bruselius-Jensen & Arnt Louw
Dato: 28.04.2022
Type: Rapport
Tags:
I ”Roskilde Kommune ungdomsprofil 2021” undersøger vi, hvordan unge, der har et hverdagsliv i Roskilde Kommune, har det på en række parametre, med særlig fokus på ungdomskulturelle transitioner og social trivsel.
Ungdomsprofilen er udarbejdet for Roskilde Kommune og tegner et billede af unge fra udskoling, på ungdomsuddannelser og unge uden for uddannelse og arbejdes syn på både de ydre omstændigheder og omgivelser der indvirker på deres ungdomsliv samt de oplevelser, følelser og forestillinger de har med at kunne mestre selvsamme.
Ungdomsprofilen er udarbejdet på baggrund af interviews med unge, der har deres hverdagsliv i Roskilde Kommune, en særlig udarbejdet kvantitativ spørgeskemaundersøgelse særligt til Roskilde Kommune og en workshop for og med unge.
I ungdomsprofil stiller vi således skarpt på de unges liv i Roskilde kommune anno 2021 og giver plads til de unges egne stemmer og holdninger. Profilen bygger samtidig på eksisterende ungdomsforskning, andre undersøgelser om unges hverdagsliv og velvære og teoretisk videreudvikling af forskningsbegreber om transitioner og social trivsel. Via dette blik trækkes paralleller til, hvordan unge i Roskilde kommune står i forhold til hinanden og andre danske unge. Ungdomsprofilen indgår i Roskilde Kommunes igangværende arbejde og strategi med unges inddragelse, engagement og trivsel.
Du kan downloade og læse rapporten ved at trykke på linket under "adgang til dokumentet" lige her!
I samarbejde med Roskilde Kommune går vi i dette forskningsprojekt tæt på de unge i Roskilde i forhold til at undersøge og forstå, hvad der karakteriserer de unge i 2021. Hvad siger de selv om deres ungeliv i Roskilde, og hvad der skal til for at de oplever at trives, kan fungere godt i hverdagen og i samspil med andre og har oplevelsen af at have relevante og meningsfulde ungeliv? Undersøgelsen indgår i Roskilde Kommunes fremadrettede arbejde med ungepolitik og ungeindsatser i kommunen.
Katrine Thea Pløger Nielsen
katrinetpn@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 93 56 21 77
Maria Bruselius-Jensen
mariabj@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 9356 2147
Arnt Vestergaard Louw
avl@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 31 95 45 30
Vil du kvalificeres med den nyeste viden om ungdomsliv og udvikle metoder til at inddrage og engagere unge? CeFUs uddannelse i anvendt ungdomsforskning kommer 360 grader rundt om ungdomslivets mange facetter og klæder dig på med den nyeste viden om centrale tendenser.
Læs mere her!Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet stiller med denne nye podcast skarpt på ungdomsforskningen. Vi indvier lytterne i de nyeste tendenser i ungdomslivet og vender nogle af de spørgsmål, de rejser. Lyt med når vi gennem podcastens forskellige serier sætter spot på CeFUs forskning, der med et 360 graders perspektiv kommer hele vejen rundt om ungdomslivet.
Læs mereEn gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.
Tilmeld dig nyhedsbrevet!