Print

Når kunst gør en forskel

Titel: Når kunst gør en forskel
Forfattere: Niels Ulrik Sørensen og Anne Mette W. Nielsen
Dato: 31.10.2017
Type: Bog
Tags: integration, alternative areaner, unges trivsel, kultur, kunst

Når kunst gør en forskel

Med afsæt i unges egne fortællinger undersøger Når kunst gør en forskel, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan være med til at åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet.

I bogen møder vi unge, der deltager i fem forskellige kunst- og kulturprojekter, hvor de arbejder med teater, musik, fotografi og billedkunst. De unges fortællinger giver et indblik i ungdomslivet, når det er allersværest, men viser også de mange forskydninger og vendepunkter, de kan opleve gennem deres deltagelse i kunst- og kulturprojekterne.

Bogen indeholder en systematisk analyse af de unges møder med projekterne: hvordan de rekrutteres til projekterne, hvordan de arbejder med kunst og kultur i projekterne, samt hvordan de unge sluses ud af projekterne igen. Fokus er på de
elementer i projekterne, der gør en positiv forskel for de unge, og der formuleres en række anbefalinger til, hvordan kunst- og kulturprojekter kan arbejde med henblik på at gøre en positiv forskel for unge på kanten af samfundet.

Når kunst gør en forskel er et must for alle inden for kunst- og kulturområdet, der arbejder med unge på kanten af samfundet. Bogen anlægger et originalt blik på de muligheder, som arbejdet med disse unge indeholder og rummer ny og væsentlig inspiration til projekter, foreninger, organisationer og uddannelser, der ikke specifikt arbejder med kunst og kultur. Bogen, der er skrevet af to ungdomsforskere, er endvidere relevant læsning for studerende, undervisere, praktikere, politiske beslutningstagere og alle andre, der beskæftiger sig med unges liv og ungdomssociologi.

Køb bogen

 

Læs mere om forskningen bag publikationen

Alternative arenaer for en social indsats

Formålet med projektet er at undersøge den virkning, som alternative arenaer såsom musik-, kunst- og teaterprojekter kan have på udsatte unges trivsel og samfundsmæssige integration. Projektet løber frem til primo 2017.

Bogserie: Ungdomsliv

Ungdomsliv er en tværvidenskabelig bogserie, der bringer publikationer, som afspejler mangfoldigheden inden for dansk ungdomsforskning. Publikationerne består både af antologier såvel som monografier, der overvejende er skrevet af danske forskere, men rummer også bidrag på nordiske sprog eller på engelsk.

Kontakt forskere

Anne Mette W. Nielsen
amwn@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 5056 6124

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!