I takt med at vores samfund forandrer sig, ændres også unges livsvilkår og orienteringsformer. I denne bog undersøger vi, hvordan en række aktuelle samfundsforandringer slår ned i ungdomslivet, og hvordan forskellige grupper af unge handler på dem.
I denne antologi præsenteres nyere empirisk forskning med fokus på ungdomsuddannelserne i det danske uddannelsessystem. Det overordnede tema er udviklinger og overgange inden for dette uddannelsesområde. Disse giver sig til kende såvel på det individuelle niveau i forhold til elevers veje og valg og deres udvikling og bevægelser inden for og mellem uddannelser, som på det samfundsmæssige niveau i relation til historiske udviklinger, politk og uddannelsesreformer inden for ungdomsuddannelserne.
I samfundsdebatten anses fællesskaber ofte for at være løsningen på mistrivsel blandt unge. Her betragtes fællesskaber i sig selv som et værn imod mistrivsel. Men for nogle unge ser virkeligheden anderledes ud, og der er store uligheder i unges adgange til fællesskaber, viser et nyt forskningsprojekt, som er mundet ud i bogudgivelsen ”Fællesskaber i ungdomslivet”.
Ny rapport om unge på kanten af det danske samfund. Vi har spurgt de unge selv og lyttet til deres fortællinger og perspektiv. Suppleret med en række professionelle, der arbejder med disse unge, danner dette afsæt for analyserne i undersøgelsen.
Karakterbogen handler om lærings- og præstationskulturen på ungdomsuddannelserne. Den stiller skarpt på elevernes strategier i mødet med uddannelserne og undervisningen og på elevernes oplevelser af det at være en del af læringskulturen på uddannelserne.
Statistik efter statistik beretter om stigende mistrivsel blandt unge. Unge, forældre, skoler, kommuner, psykiatri, politikere og mange andre peger utvetydigt på, at vi er nødt til at gøre noget, for at de unges trivsel kan blive bedre. Men hvad er der egentlig på færde? I bogen stiller vi skarpt på spørgsmålet om, hvordan samfundsmæssige rammesætninger bidrager til at producere mistrivsel blandt unge.
Med afsæt i unges egne fortællinger undersøger Når kunst gør en forskel, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan være med til at åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet. I bogen møder vi unge, der deltager i fem forskellige kunst- og kulturprojekter, hvor de arbejder med teater, musik, fotografi og billedkunst. De unges fortællinger giver et indblik i ungdomslivet, når det er allersværest, men viser også de mange forskydninger og vendepunkter, de kan opleve gennem deres deltagelse i kunstog kulturprojekterne.
I Danmark flytter 90.000 unge årligt hjemmefra. Bogen ’Når unge flytter hjemmefra’ kaster lys over, hvordan forskellige unge oplever og håndterer overgangen fra hjemme- til udeboende.
Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvorfor flytter de unge hjemmefra? Hvordan finder de et sted at bo? Hvordan klarer de økonomien og alt det praktiske? Hvordan opleves den første tid? Hvad er afgørende for, om de falder til? Hvordan påvirkes forholdet til forældrene? Og hvorfor flytter nogle hjem igen?
Bogen henvender sig til studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse og andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unge og ungdomssociologi. Bogen er også rettet mod frivillige og ansatte i foreninger, kommuner, interesseorganisationer, forældreorganisationer og boligselskaber, som er i kontakt med unge på vej ind i voksenlivet.
Bogens primære forfattere er tilknyttet dels Center for Ungdomsforskning og dels Forskningscenter for Video ved Aalborg Universitet i København. Projektet bag udgivelsen er støttet af Nordea-fonden.
I denne bog kaster vi lys over en væsentlig og underbelyst del af unges læring og vej gennem en erhvervsuddannelse – nemlig lærlingeforløbet. I Bogen undersøger vi de forventninger, virksomheder og unge i lære har til hinanden. På den baggrund indkredses hvordan forventningerne – og deres samspil – kan understøtte de unges dannelsesprocesser i lærepladsforløb. Bogen kommer med bud på, hvordan både unge og virksomheder kan blive lærepladsklar, ved at være bevidste om de forventninger, begge aktører møder op med, og skaber i mødet med hinanden.
Bogen undersøger, hvordan unge uden uddannelse og arbejde bliver til i et komplekst samspil af fravær, pres, mobning, faglige udfordringer skoleskift, indsatser og sammenbrud. Bogen forklarer grundigt både de systemer, som de unge bliver til igennem og de unges oplevelser med såvel ’serielle sammenbrud’ som ’uddannelsestillid’.
'Skole uden prøver og karakterer' undersøger erfaringer fra fri- og efterskoler, der arbejder med alternative feedbackformer. Den viser, hvordan elevernes motivation ændrer sig, når der skrues ned for prøver og karakterer, men også hvordan læring, trivsel og dannelse forudsætter en stærk feedbackkultur.
I Ungeperspektiver præsenteres en række aktuelle tænkninger og tilgange, som på forskellige måder tegner et billede af, hvad der rører sig blandt unge, og hvordan de berøres af og håndterer de vilkår, der gør sig gældende i nutidens ungdomsliv.
Anden udgivelse i vores forskningsprojekt 'Unges lyst til læring'.
Med afsæt i tætte analyser af skolehverdagen og elevernes oplevelser af, hvad der motiverer dem, præsenterer denne bog en ny forståelse af motivation og giver samtidig et bud på, hvordan man kan arbejde med motivation i praksis.
I en ny bog giver to forskere fra Center for Ungdomsforskning inspiration og konkrete metodiske greb til at fremme udsatte og sårbare børn og unges deltagelse i bl.a. uddannelsessammenhænge, foreningslivet og i sociale indsatser. Bogen synliggør professionelles rolle for børn og unges deltagelsesmuligheder både i forhold til at definere rammerne for, hvordan børn og unge kan deltage og de adgange, som skabes for, at børn og unge kan virke forandrende på forhold i deres hverdag.
