Print

Invitation til skoler: udvikling af trivselsskabende indsatser

Vil din uddannelsesinstitution være med til at udvikle trivselsskabende indsatser?

Center for Ungdomsforskning er aktuelt i gang med forsknings- og udviklingsprojektet ”Pædagogiske veje til bedre trivsel i ungdomslivet”. Projektet har til formål at udvikle trivselsskabende tiltag, som kan bidrage til at styrke den faglige og sociale trivsel blandt elever på ungdomsuddannelserne. 

Centralt i projektet er udviklingsarbejdet, som kommer til at foregå i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og forskere fra Center for Ungdomsforskning. Derfor søger vi nu ungdomsuddannelsesinstitutioner, der har lyst til at være en del af projektet – og som i samarbejde med forskere fra CeFU vil udvikle og afprøve pædagogiske tiltag med henblik på at skabe bedre trivsel.

Udviklingsprojektet løber over halvandet år fra medio 2023 til ultimo 2024.

Lyder det som noget for jeres institution? Så læs mere i invitationen nedenfor og send os en interessetilkendegivelse på mail mmbi@ikl.aau.dksenest 1. marts 2023.

Lagt online 26.01.2023 af Maria Jelonek

Kontakt forskere

Maria Bruselius-Jensen
mariabj@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 9356 2147

Noemi Katznelson
nka@ikk.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Ny podcast: Bæredygtigt lærlingeliv

Ny podcast: Bæredygtigt lærlingeliv

Hvordan skaber vi lærepladser, hvor unge kan trives - både fysisk og psykisk - i en tid med grøn omstilling og klimaforandringer? I CeFUs nye podcastserie sætter vi fokus på lærlingenes arbejdsliv i to erhverv, der spiller en central rolle i den grønne omstilling: landbrug og skovbrug.

Læs mere