Titel: Unges motivation og læring – 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet
Forfattere: Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen og Knud Illeris
Dato: 23.10.2020
Type: Bog
Tags: uddannelse, læring, frafald, ungdomsuddannelse, motivation, unges motivation, uddannelsesmotivation
Unges motivation og læring henvender sig til undervisere, studerende, ledere og forskere, der arebjder med unges uddannelse og læring og er til de politikere og beslutningstagere, der skaber rammerne for arbejdet med de unge. Bogen stiller skarpt på unges motivation for læring og uddannelse i lyset af de brydninger, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet.
I bogen fortæller 12 eksperter om motivationens udfordringer og præsenterer centrale begreber, man kan forstå motivation og læring igennem. Der formuleres en række anbefalinger til arbejdet med at skabe motivation for læring og uddannelse blandt unge.
Bogen er en viderebearbejdelse af en bog, der først udkom i 2013 på dansk med titlen ”Unges motivation og læring”, redigeret af Niels Ulrik Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juul og siden på engelsk med titlen ”Understanding Learning and Motivation in Youth”, redigeret af Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen og Knud Illeris og udgivet på forlaget Routledge i London 2017. Bøgerne har alle været en del af et flerårigt forskningsprojekt om dette emne på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet i København.
I denne 2. udgave er sammenhængen mellem læring, motivation og undervisning blevet stærkere pointeret. Derudover er en del af de danske interview udgået, og i stedet indgår flere interview med forskere fra andre nordeuropæiske lande for at tegne et mere nuanceret billede.
Projektets formål er at udvikle ny viden og afprøve nye indsatser, der kan øge unges lyst til og motivation for læring.
Noemi Katznelson
nka@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680
Niels Ulrik Sørensen
nielsus@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031
En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.
Tilmeld dig nyhedsbrevet!Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet stiller med denne nye podcast skarpt på ungdomsforskningen. Vi indvier lytterne i de nyeste tendenser i ungdomslivet og vender nogle af de spørgsmål, de rejser. Lyt med når vi gennem podcastens forskellige serier sætter spot på CeFUs forskning, der med et 360 graders perspektiv kommer hele vejen rundt om ungdomslivet.
Læs mere