Print

Kapitel i ny bog: Hvor søger unge resonans?

Fællesskaber har en næsten magnetisk kraft på de unge

Sådan lyder det blandt andet fra professor og centerleder Noemi Katznelson i en netop udgivet bog ’At tænke og leve med resonans’.

I bogens kapitel ’Hvor søger unge resonans?’ beskriver Noemi Katznelson, hvordan unge på forskellige måder i netop fællesskaber søger resonans.

Med afsæt i Niels Ulriks Sørensen, Mette Lykke Nielsen og hendes forskningsprojekt ’Levbare ungdomsliv – Om unges trivselsbestræbelser’ kaster Noemi Katznelson et nyt blik på det, de kalder for unges trivselsbestræbelser – ved at se dem som resonansbestræbelser: som jagten på steder, relationer og rytmer, hvor noget i verden faktisk svarer igen.

I den forbindelse kaster forskerne blandt andet lys på:

  • At fællesskabet kan fællesskabet lette tyngden af de unges livsprojekt, når den enkeltes stræben efter at lykkes for en stund viger for et fælles ”vi”
  • Der eksisterer en stræben efter relationer, hvor man deler følelser, taler om følelser og hvor man ‘er’ der for hinanden – også følelsesmæssigt
  • At det vil sætte spor i de institutioner, de unge færdes i – lige fra skoler til ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet, når det følelsesmæssige rykker ind i det sociale og fælles

I bogen ’At tænke og leve med resonans’ fortæller fagfolk fra en række forskellige områder personligt, fagligt og levende om, hvordan Hartmut Rosas tænkning om resonans har sat tydelige spor i deres liv. 

Bogen er udgivet af forlaget Eksistensen, og redigeret af professor Lene Tanggaard og cand.theol. Henrik Brandt-Pedersen.

 

Lagt online 24.02.2026 af Ida Marie Leth Riis

Kontakt forsker

Noemi Katznelson
nka@ikk.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!