Print

27. november - Konference: Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv

- Om at forstå og arbejde med trivsel som en del af skolens praksis

Kom med på CeFUs konference d. 27. november og få ny inspiration til, hvordan du kan arbejde med trivsel i praksis.

Der er skrevet og sagt meget om unges trivsel i den danske offentlighed. Forsvindende lidt har dog handlet om det store arbejde med unges trivsel, der dagligt finder sted på uddannelser, i foreninger og andre steder, hvor unge lever deres hverdagsliv.    

Netop det er fokus på vores konference. Kom med til en spændende dag, hvor vi deler ny forskning om trivselsarbejde, får online besøg fra et af verdens førende ungdomsforskningsmiljøer i Australien og giver dig konkrete redskaber til dit arbejde med unges trivsel. 

Som deltager på konferencen får du desuden et eksemplar af vores nye bog om trivselsesarbejde, der danner grundlag for konferencen - så du kan tage den nyeste viden med hjem.

Konferencen og forskningsprojektet bag er støttet af VELUX FONDEN.


Praktisk information

Tid: Den 27. november 2025

Sted: Docken, Færgehavnsvej 35, 2150 København

Pris: 2.695,- inkl. moms. Prisen er med forplejning.

Tilmelding: Tilmelding til konferencen skal ske senest den 20. november 2025 kl. 12.00

Klik her for at tilmelde dig

Vi forbeholder os ret til at lukke tilmeldingen af hensyn til pladshensyn.


Tilmelding for medlemmer

Medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning har, til denne konference, 10 medlemspladser, hvor I får plads på konferencen til en reduceret pris på 1.078 kr. inkl. Moms. Ved tilmelding af mere end 10 deltagere til konferencen, skal der betales fuld pris.

For at benytte en medlemsplads udfyldes rabatkodefeltet under tilmeldingen. Rabatkoden kan I få af jeres medlemsorganisations kontaktperson. Hvis I er i tvivl om, hvem der er jeres kontaktperson, kan I kontakte cefutilmelding@ikl.aau.dk

Framelding efter tilmeldingsfristen medfører betaling af fuldt deltagergebyr.


Kontakt

Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte os på cefutilmelding@ikl.aau.dk

 

Der vil blive taget billeder og videoer ved konferencen. Når du tilmelder dig konferencen, accepterer du samtidig, at du kan komme med på situationsbilleder/videoer fra dagen (ikke nærbilleder). Billederne og/eller videoerne vil blive brugt ved den efterfølgende omtale af konferencen på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside samt CeFUs sociale medier. Har du spørgsmål til vores brug af billeder/videoer – eller ønsker du at få fjernet et billede/video - kan du kontakte Mie Chan Mian Schmidt på miecms@ikl.aau.dk

 

Lagt online 09.10.2025 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forskere

Noemi Katznelson
nka@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Mette Stigaard Stenkjær
mss@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2249 2826

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!