Artikel af Emilie Kleding i Momentum d. 15/1 2026
Antallet af børn og unge, der har problemer med at klare tilværelsen og har brug for hjælp, er steget markant de seneste år. Det ses blandt andet i et større behov for specialstøtte i børnehaven, flere skolebørn i specialtilbud, og en større andel børn og unge som tildeles førtidspension eller fleksjobs.
Det viser beregninger fra Momentum på baggrund af data fra blandt andet Danmarks Statistik.
Noemi Katznelson, som er professor og leder af Center for Ungdomsforskning (CEFU) ved Aalborg Universitet, peger på, at udviklingen samlet set har bevæget sig i en negativ retning »på tværs af alt det, der har med trivsel at gøre.«
Hvis problemerne ikke skal vokse, er der et behov for at tænke anderledes. Og her har skolerne et særligt potentiale, siger Noemi Katznelson.
»I mange år har vi i skoleverdenen haft meget fokus på det faglige. Men nu er vi et sted, hvor vi har brug for også at forstærke sammenhængskraften og det kollektive,« siger hun og tilføjer:
»Ja, vi har sociale medier, der flår os fra hinanden. Ja, vi har polarisering og global utryghed. Ja, vi har alt muligt, der trækker os i forskellige retninger, og som trækker i den segregering, vi ser alle vegne. Men vi skal alligevel tro på, at vi kan skabe et stærkt fællesskab. For vi har redskaberne til det.«
Trivselsarbejde virker, når det tænkes som et kredsløb på tværs af både ledelsesniveauer og i hverdagen. Det viser et netop færdiggjort studie fra ungdomsuddannelserne fra CeFU.
Eksempler på dette kan være skoler, der bevidst arbejder med en ”varm kultur”, hvor tryghed er grundlaget, hvor det konkret viser sig ved, at lærerne siger hej på gangen, og at eleverne klapper og anerkender hinanden, når nogen siger noget i timen, fortæller Noemi Katznelson.
