Print

Kristeligt Dagblad: Hver fjerde unge har søvnproblemer

Kristeligt Dagblad 02.10.20

Af: Britta Søndergaard

Mange unge er jævnligt søvnløse, og der er tæt sammenhæng mellem dårlig trivsel og søvnproblemer blandt de 15-25-årige, viser ny stor undersøgelse.

[...]

Forskningsleder Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ser også søvnproblemerne som et udtryk for stigende mental mistrivsel, samtidig med at mange unges liv er præget af et virvar af digitale informationer, som aldrig lukker.

"Verden er kommet tættere på og rykker i os hele tiden. Desuden forventes det i stigende grad, at unge tager styring over deres egen krop, udseende og uddannelse, og det presser mange," siger Niels Ulrik Sørensen.

Han peger på, at det perfekte er blevet den norm, der stræbes efter i nogle ungdomsmiljøer.

"Søvnløshed handler ikke mindst om spekulationer.Rigtig mange unge spekulerer på, om de gør tingene godt. Stræben efter det perfekte kan skubbe til negative spiraler og tanker. Det spiller også ind, at der er øget pres for at gå den lige vej gennem uddannelsessystemet og klare sig godt på nærmest alle fronter i ungdomslivet," mener Niels Ulrik Sørensen.

Han vurderer samtidig, at et skifte kan være på vej og henviser til, at Center for Ungdomsforskning i dag holder en jubilæumskonference, der er en hyldest til et uperfekte ungdomsliv.

"Der er voksende erkendelse af, at øget præstationspres og skærpede forventninger har store omkostninger," siger han.

Læs hele artiklen her

Lagt online 02.10.2020 af Ida Bejder

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!