Nyt fra CeFU

Print

Gymnasieskolen.dk: Oline og ny forskning roser VUC

Gymnasieskolen.dk 29.05.20

Af: Johan Rasmussen

Elever på VUC oplever stor rummelighed blandt underviserne, viser ny forskningsrapport. Eleven Oline Sofie Mortensen, som snart bliver hf-student, fremhæver, at hun har fået meget hjælp af sine lærere på VUC.

På VUC i hele landet går der mange elever som Oline Sofie Mortensen, der tidligere har afbrudt en uddannelse, men som finder tilbage på sporet igen. En del af forklaringen er - hvis man spørger eleverne selv - at VUC er rummelig, og at de fleste undervisere ser og hører eleverne på en måde, som mange elever ikke har prøvet før.

Det er en af konklusionerne i en ny forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning (CeFU). Rapporten er baseret på interview med 67 unge og voksne på VUC, som har det til fælles, at de tidligere har afbrudt en uddannelse.

"En af de ting, som går igen hos de fleste af de interviewede, er, at de oplever VUC som et meget rummeligt uddannelsestilbud. Her er der plads til alle uanset baggrund, alder og de udfordringer, mange kommer med, lyder det fra kursisternes perspektiv," siger Anne Görlich, som er forsker på Center for Ungdomsforskning, der hører under Aalborg Universitet.

Lagt online 03.06.2020 af Ida Bejder

Kontakt forskere

Anne Görlich
anneg@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872

Oliver Alexander Tafdrup
oliverat@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 20727511

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV