Det er mange herrens år siden, at det gav mening at tale om, at du blev voksen som 18-årig. For i dag er man stadig i kategorien »på vej«, når man er 25 år, 30 år og måske også 35 år. Man er stadig i gang med uddannelse, i gang med at etablere sig på arbejdsmarkedet, i gang med at finde en fast bolig og måske også en kæreste. I dag får de fleste først børn, efter de er fyldt 30 år.
Sådan lyder det fra Noemi Katznelson, som er professor og centerleder ved CeFU på Aalborg Universitet, i artilken Mere end to af tre forældre støtter deres voksne børn økonomisk: Dét kan være en dårlig idé, i Jyllands-Posten d. 3/10.
En spørgeundersøgelse fra Nordea, som udkom tidligere på året, viser, at mere end to af tre forældre til unge mellem 18 og 29 år (66 pct.) i dag støtter deres voksne børn økonomisk, mens 56 pct. af forældrene sender penge til eller betaler regninger for deres voksne udeboende børn, som i gennemsnit modtager 1.059 kr. om måneden fra forældre.
På CeFU har Noemi Katznelson og hendes kolleger i årtier studeret de unges vilkår, trivsel, relationer osv. Ifølge hende ligger moderne forældres ønske om at hjælpe voksne børn økonomisk i tråd med de tendenser, hun ser.
For det første har ungdomsfasen udvidet sig helt enormt. Tidligere var den periode, vi kaldte ungdommen, en ret kort affære, nemlig der, hvor man kom ud at tjene eller stod i lære. Så snart man begyndte at tjene sine egne penge, var man voksen og skulle stå på egne ben. Det var noget, man var drevet af. I dag strækker ungdommen og ungdomskulturen sig helt fra 11-12-års alderen og langt op i 20’erne, ja måske helt op i 30’erne.
Samtidig er relationen mellem forældre og børn forandret. Også relationen mellem forældre og de voksne børn.
Forældrene er i højere grad nogen, der hjælper, og nogen man kan sparre med om beslutninger – for eksempel om økonomiske dispositioner eller overvejelser. Det kan føre til en større åbenhed i relationen mellem forældre og voksne børn. Men det kan også føre til en større uselvstændighed i relationen, påpeger Noemi Katznelson.
Når der samtidig er store opsparede værdier i forældregenerationen i dag, er det ikke overraskende, hvis forældre ønsker at kanalisere nogle af deres penge videre til de voksne børn. Simpelthen fordi de kan.
Hendes bekymring er derfor ikke parkeret hos de unge, der i dag får økonomisk hjælp hjemmefra – selv om de for længst er flyttet hjemmefra. Den er i stedet parkeret hos de unge, som ikke får den hjælp.
- Forældrestøtten til voksne børn er virkelig en driver, når det gælder ulighed. Det er derfor ikke så meget de »forkælede og privilegerede« unge, vi skal være bekymrede for. Men derimod snarere de unge, hvis forældre ikke har pengene til at hjælpe dem igennem studietiden og ind på boligmarkedet,« siger Noemi Katznelson.
