Kampen om unges deltagelse, engagement og motivation
Ungdommen er blevet en knap ressource, der skal være med til at sikre vores fælles fremtid. Men hvad betyder det for dem, der hver dag arbejder med unge? Det spørgsmål sætter Center for Ungdomsforskning fokus på ved årets novemberkonference.
Kom med til konference hos Center for Ungdomsforskning, 19. november 2026
I en tid præget af faldende ungdomsårgange, mangel på arbejdskraft og voksende global uro bliver ungdommen i stigende grad betragtet som en samfundsressource, som vi har brug for at mobilisere, udvikle og fastholde. Fokus er i mindre grad på, hvad samfundet kan gøre for ungdommen, og i højere grad på, hvad ungdommen kan gøre for samfundet.
Vi har længe talt om unges deltagelse, engagement og motivation som noget, der skulle realisere muligheder hos den enkelte unge. I dag bliver det i stigende grad også forstået som en forudsætning for at løse centrale samfundsopgaver.
Men hvad betyder denne udvikling for dem, der arbejder med unge? For underviseren, der skal skabe mening og motivation på uddannelserne? For jobkonsulenten, der skal hjælpe unge videre mod uddannelse og arbejde, selv når vejen derhen kan være lang? Og hvad betyder det for de unge selv?
De spørgsmål sætter vi til debat, når vi den 19. november samler praktikere, ledere, undervisere, vejledere, forskere og andre med interesse for ungdomslivet til en dag med oplæg, refleksion og diskussion i København.
Kom og hør inspirerende og tankevækkende oplæg og del erfaringer med kolleger fra hele landet, der er i berøring med mange forskellige dele af ungdomslivet. Tag del i spændende diskussioner om de spændingsfelter, konflikter og muligheder, der præger arbejdet med unge i en tid, hvor ungdommen er blevet en mangelvare, og unges deltagelse, engagement og motivation for alvor er blevet en kampplads og et af tidens mest presserende spørgsmål.
Praktisk information
Tid: Den 19. november 2026.
Sted: Scandic Falkoner - Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg.
Pris: 2.695,- inkl. moms. Prisen er med forplejning.
Tilmelding: Tilmelding til konferencen skal ske senest den 12. november 2026 kl. 12.00
Vi forbeholder os ret til at lukke tilmeldingen af hensyn til plads.
Tilmelding for medlemmer
Medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning har, til denne konference, 10 medlemspladser, hvor I får plads på konferencen til en reduceret pris på 1.078 kr. inkl. Moms. Ved tilmelding af mere end 10 deltagere til konferencen, skal der betales fuld pris.
For at benytte en medlemsplads udfyldes rabatkodefeltet under tilmeldingen. Rabatkoden kan I få af jeres medlemsorganisations kontaktperson. Hvis I er i tvivl om, hvem der er jeres kontaktperson, kan I kontakte cefutilmelding@ikk.aau.dk
Framelding efter tilmeldingsfristen medfører betaling af fuldt deltagergebyr.
Kontakt
Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte os på cefutilmelding@ikk.aau.dk.
Der vil blive taget billeder og videoer ved konferencen. Når du tilmelder dig konferencen, accepterer du samtidig, at du kan komme med på situationsbilleder/videoer fra dagen (ikke nærbilleder). Billederne og/eller videoerne vil blive brugt ved den efterfølgende omtale af konferencen på Center for Ungdomsforsknings hjemmeside samt CeFUs sociale medier. Har du spørgsmål til vores brug af billeder/videoer – eller ønsker du at få fjernet et billede/video - kan du kontakte Ida Marie Leth Riis på idamlr@ikk.aau.dk

