”Jeg har fået introduktion til forskellige metoder, som jeg kan bruge på min arbejdsplads for at lære mere om netop de unge vi har på skolen” – Gymnasielærer på TEC
”Jeg ville gerne sikre mig, at jeg havde et forskningsmæssigt overblik over stoffet – og det var præcis dét jeg fik” – Sociolog, forfatter og foredragsholder
”Det skaber en ægte kobling mellem forskning og praksis, når underviserne inddrager dig som studerende og beder dig sætte forskning ind i egen kontekst” - Programleder i Gentofte Kommune
Det siger tre tidligere deltagere om CeFUs uddannelse i anvendt ungdomsforskning. Uddannelsen er en efter- og videreuddannelse, der bygger på den nyeste forskningsbaserede viden om unge, ungdomsliv, tendenser og forandringer.
På uddannelsen introducerer vi den nyeste viden og giver dig metoder og konkrete greb til at inddrage unge og unges perspektiver i dit arbejde.
Uddannelsen samler fagfolk fra hele ungdomsfeltet og skaber et rum for fælles refleksioner, sparring og faglig udvikling.