Titel: Young People’s Participation – revisiting youth and inequalities in Europe
Forfattere: Maria Bruselius-Jensen, Illaria Pitti & E. Kay M. Tisdall
Dato: 30.03.2021
Type: Bog
Tags: Deltagelse, ulighed, aktivisme, medbestemmelse, selvorganisering
Bogen er en engelsksproget videnskabelig antologi, med bidrag fra en række europæiske forskere, som, i anledning af sætter fokus på et af samtidens store temaer: Unges muligheder for medbestemmelse og deres samfundsdeltagelse.
Antologien udkommer præcis 30 år efter, at Danmark ratificerede FN’s børnekonvention og unges medbestemmelse har længe været en cementeret målsætning både i politiske strategier, i professionelt arbejde og i forskningen. Alligevel er forskning, politikere og praktikere stadig i tvivl om, hvordan de bedst muligt understøtter unges deltagelsesmuligheder. Forskningen peger kontinuerligt på nye opmærksomhedspunkter og udfordringer, og unge selv møder modstand og udfolder deres deltagelse i nye former og med nye formål.
På tværs af antologiens kapitler tydeliggøres, hvordan unges deltagelse formes af såvel store strukturelle samfundsmæssige forandringer, som af nye diskursive forståelser af unge og af deltagelse. Dermed understreges at ungedeltagelse er et mangetydigt og foranderligt fænomen som kontinuerligt forandrer sig, muliggøres og udfordres, hvorfor det er vigtigt til stadighed at udforske og stille spørgsmålstegn ved unges deltagelsesmuligheder.
Vi håber, at antologiens opmærksomhedspunkter og nye læsninger af unges samfundsmæssige deltagelsesmuligheder vil kunne inspirere sådanne fremtidige forskningsblikke.
Udgivelsen findes på dansk her
Formålet med dette forskningsprojekt er at komme tættere på hvad der gør en forskel for børn og unge i en given inddragelse, og hvordan inddragelsen gennemføres mest optimalt. I forskningsprojektet vil forskere fra Center for Ungdomsforskning gennem en treårig periode følge fem konkrete udviklingsprojekter, som har fokus på inddragelse af sårbare børn og unge.
Maria Bruselius-Jensen
mariabj@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 9356 2147
En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.
Tilmeld dig nyhedsbrevet!Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet stiller med denne nye podcast skarpt på ungdomsforskningen. Vi indvier lytterne i de nyeste tendenser i ungdomslivet og vender nogle af de spørgsmål, de rejser. Lyt med når vi gennem podcastens forskellige serier sætter spot på CeFUs forskning, der med et 360 graders perspektiv kommer hele vejen rundt om ungdomslivet.
Læs mere