Videnskab.dk 13.07.2017
Af: Anne Ringgaard
De heldige er fastansatte. De mindre heldige kæmper for at få et
fast job, men de bliver hele tiden ansat på korte kontrakter, i
vikariater, i løntilskudsstillinger, eller de kan overhovedet ikke
få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Sådan er vor tids underklasse: Den består af højtuddannede
akademikere, faglærte, ufaglærte, kreative og arbejdsløse, der har
det tilfælles, at de er uden for eller på kanten af
arbejdsmarkedet.
Tilsammen bliver de kaldt prekariatet.
Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Aalborg Universitets Center for Ungdomsforskning, forsker eksempelvis i, hvordan unge uden uddannelse oplever at være en del af et arbejdsmarked, hvor de hele tiden risikerer at bliver erstattet af en anden.
Prekariatets arbejdsliv kan være ensomt og flygtigt, siger hun.
»Det, som kendetegner den situation, man er i, når man har flere midlertidige ansættelser bag sig, er, at man holder op med at knytte sig til sine kollegaer. Man holder op med at have forhåbninger om at blive en del af noget. Der er risiko for, at man resignerer,« siger Mette Lykke Nielsen.
»De unge, jeg har interviewet, er ikke i en position, hvor de stiller sig op og kæmper for noget. Hvis man er ansat på en midlertidig kontrakt, råber man ikke højt og kritiserer.«
I sin forskning har Mette Lykke Nielsen blandt andet lavet feltarbejde og kvalitative interviews med unge løsarbejdere, der enten er på vej til at tage en uddannelse eller er i gang med en.
»De opfatter sig selv som en vare på arbejdsmarkedet, der hele tiden kan erstattes,« siger Mette Lykke Nielsen, som har publiceret en artikel om sin etnografiske forskning i det seneste nummer af Tidsskrift for Arbejdsliv.
