Politiken, d. 20. april 2013
Af Marie Hjortdal
Allerede i børnehaven bliver der lagt læreplaner for dem, og i skolen bliver deres evner løbende testet. De skal hurtigere igennem uddannelsen og modtage mindre SU. Samtidig kan de se frem til en væsentlig mindre kontanthjælp, hvis de skulle være så uheldige at stå uden for arbejdsmarkedet, og deres arbejdsliv kommer til at fortsætte, til de er over 70 år.
For ungdomsgenerationen er reformerne af kontanthjælp og SU blot seneste skud på stammen af politiske initiativer, der skærper samfundets krav og lægger en større del af ansvaret for at bevare velfærdssamfundet i hænderne på de fremtidige generationer.
Lederen af Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet, Noemi Katznelson, ser en markant stramning i samfundets krav til de unge.
»Der er sket et markant skift for de unge. Før handlede det om ' hvad kan jeg tænke mig, og hvad interesserer jeg mig for?'. Nu er bøtten vendt helt rundt, og det er en afvejning for den enkelte unge, hvordan de skal vægte deres egne interesser i forhold til samfundets behov. Det er virkelig en mental kolbøtte, der vil noget«, siger hun.
