Nyt fra CeFU

Print

Noemi Katznelson til digitalt folkemøde om unge og demokrati i Norden

Nordisk Ministerråd sætter unge, civilsamfund og demokrati på dagsordenen til Altingets digitale sommermøde den 10. juni 2020. I den forbindelse holder professor og centerleder ved CeFU, Noemi Katznelson, oplæg og deltager i paneldebat:

Unge og civilsamfund styrker demokratiet i Danmark og Norden

Danmarks - ja hele Nordens - sammenhængskraft bygger på fælles værdier som tillid, demokrati og ligestilling. Men sammenhængskraften udfordres konstant og skal holdes ved lige. Her spiller stærke ungefællesskaber og civilsamfundet en vigtig rolle. De kræfter, der findes her, er til gavn for vores samfund i form af demokratisk medborgerskab, kulturelt engagement og psykisk trivsel. Vi skal debattere, hvordan det hænger sammen, og hvorfor det er så vigtigt at få unge med. Og hvilken rolle de unge og hele civilsamfundet spiller. Vi skal også debattere, hvordan det gavner Danmarks unge og civilsamfund, at der på regerings- og interesseniveau er et stærkt samarbejde på dette område i Norden. Sidst men ikke mindst, skal vi også se på, om de eksisterende ungefællesskaber har alle med. Altså også dem, der er trivselsudfordret eller socialt udsatte. Hvordan involverer vi dem?

Oplæg og debat finder sted den 10. juni kl. 14.45-15.30. Det hele kan livestreames fra Altinget.dk på dagen.

Lagt online 09.06.2020 af Ida Bejder

Kontakt forsker

Noemi Katznelson
nka@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV