Når et relevant studiejob betyder mere og mere for den efterfølgende jobsøgning, kalder det på en diskussion af, hvilke konsekvenser det har for de studerendes trivsel og universiteternes rolle
Sådan siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, i en artikel d. 15/5 til Politiken.
Ifølge lektor Mette Lykke Nielsen kan udviklingen ses som et udtryk for, at studiejobbet for mange er tæt knyttet til deres identitet. Og det afspejler en generel tendens i samfundet.
"At udvikle sig selv gennem arbejdet er i stigende grad blevet et ideal, som mange forfølger. Man skal have et job, der er meningsfuldt, og som afspejler ens identitet. Der er en dominerende kulturel forestilling om, at hvis dit arbejde er noget værd, så er du også noget værd som menneske", siger hun og tilføjer, at hun genkender billedet af, at studiejobbet for nogle studerende kan fylde for meget.
Artiklen er skrevet af Sara Vorre Rothstein og Kristiane Dicte Wedel, og kan læses i fuldlængde her
