Pres er en del af ungdomslivet, men det må ikke blive permanent.
Sådan lyder det i en kommentar af Noemi Katznelson, centerleder og professor ved CeFU, og Heidi Krumhardt Mortensen, ejer, Krumhardt, i Berlingske. Skribenterne ønsker at dvæle ved tendensen til at gøre oplevelsen af pres til problemet, når det gælder ungdomslivets vilkår, som rummer en stadig acceleration af fordringer. Vi må ikke negligere, at en langvarig oplevelse af pres kan være skadelig, men skribenterne påpeger, at vi skal huske på, at pres som udgangspunkt er en uomgængelig del af livet.
"Stress og pres - og endog det indimellem at føle sig ensom - er almene tilstande i livet. Og i en tid med forsamlingsforbud, nedlukninger og sociale afsavn er det måske vigtigere end nogensinde at kende forskel på almene, kortvarige og ufarlige reaktioner og de mere varige og skadelige af slagsen. Det er vores opgave at hjælpe de unge med at skelne. Og stå klar til at støtte og sætte ind, når det bliver alvor. Selvfølgelig. Men at føle sig ensom, fordi man er hjemsendt, at føle stress, fordi ens kalender er for fuld, eller pres, fordi man har sat for kort tid af til en aflevering - det er ikke farligt på den korte bane. Det er en del af livet. Og en del af at lære at mestre livet i en tid, hvor presset på ungdomslivet stiger. Når vi taler om ungdommen, taler vi også til ungdommen. Så lad os huske den fulde fortælling."
