Gymnasieskolen 22.04.2015
Af: Andreas Rasmussen
Når gymnasiet er til debat, er det de samme emner, der diskuteres i dag som for 17 år siden. De brede forlig mangler retning, mener politikere. De dårligste gymnasieelever er for dårlige, de videregående uddannelser klager over studenternes faglige niveau, erhvervslivet vil have flere naturfag og tættere bånd til gymnasiet, samtidig med at lærerne oplever, at de ikke har tid nok til at levere god undervisning. Det lyder som et kort referat af de seneste års diskussion om gymnasiets udfordringer. I virkeligheden er det en række af de vigtigste konklusioner i en 17 år gammel rapport om samme emne. Blandt politikere og forskere mener en del, at de mange brede forlig på gymnasieområdet og uenigheden om, hvorvidt gymnasiet skal være for alle eller for en mindre elite, er to vigtige årsager til, at de samme emner stadig er til diskussion i dag.
Noemi Katznelson, centerleder hos Center for Ungdomsforskning udtaler til Gymnasieskolen:
"Gymnasiet er ikke længere kun rettet mod en smal gruppe, men er blevet en masseuddannelse. Diskussionen om, hvorvidt det er den rette vej at gå, er højaktuel nu, hvor det var karakterkravet, der fik forhandlingerne på området til at bryde sammen,"
Noemi tror, at gymnasierne får bedre styr på den voksende og
mere varierede elevgruppe.
"Jeg tror faktisk, at vi vil se et gymnasium, der har forandret
sig en del. Nogle af gymnasierne kommer til at blive meget bedre
til at håndtere en elevgruppe, der er meget mere varieret, mens
andre vil slæbe voldsomt efter. Jeg tror derfor, at vi vil se et
mere polariseret gymnasium," siger hun.
Læs hele artiklen på Gymnasieskolens hjemmeside
Hele artiklen kan læses på Gymnasieskolens hjemmeside | 22.04.2015
