Print

Finans: De unge gør klimaoprør. Virksomhederne taber, hvis de ikke følger med

Finans 04.11.19

Af: Emil Abrahams

Bæredygtighed og klima er afgørende for mange unges valg af job. 30 pct. af de studerende siger, at det er vigtigt for dem, at deres fremtidige arbejdsplads har en grøn og klimavenlig profil. Det viser den årlige studiestartsundersøgelse, som Dansk Magisterforening offentliggjorde i september. 

[...]

Maria Bruselius-Jensen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, kan genkende den stigende opmærksomhed på det grønne område. Hun påpeger dog, at der i en dansk sammenhæng ikke er lavet mange undersøgelser om de unges forventninger til bæredygtighed og klima på arbejdspladsen.

[...]

Maria Bruselius-Jensen understreger, at det ikke er alle ungdomsgrupper, som er spurgt i undersøgelsen fra Dansk Magisterforening.

»Det er vigtigt at have for øje, at det er studerende på universitetsuddannelser, som er blevet spurgt, og særligt studerende på humaniora, der har svaret. Derfor kan man ikke nødvendigvis spore tendensen hos alle ungdomsgrupper, selv om det selvfølgelig ikke kun er humanister, som går op i klima og miljø,« siger hun.

Alligevel mærker Dansk Center for Ungdomsforskning, at den grønne tendens breder sig til flere arenaer i samfundet.

»At have en grøn profil er blevet et fokusområde, som bliver taget meget seriøst, og der er flere virksomheder, som prioriterer det i deres markedsføring. Flere unge vil gerne kunne forene sig rent værdimæssigt med den virksomhed, de bliver en del af,« fortæller Maria Bruselius-Jensen.

Lagt online 06.11.2019 af Ida Bejder

Kontakt forsker

Maria Bruselius-Jensen
mariabj@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 9356 2147

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!