Femina 20.8.2019
Af: Susanne Cordes
Vi skal passe på med ikke at springe til forhastede konklusioner, når vi ser tal for, hvor mange unge der mistrives, mener professor Noemi Katznelson. Hvis de voksne panikker, kan det have en selvforstærkende effekt.
– En af udfordringerne ved de stigende tal for unges mistrivsel er, at det ikke er endeligt påvist, hvorfor de mistrives. Vi ser, at der er flere unge, der henvender sig på Børnetelefonen eller i andre former for ungdomsrådgivning, men vi ved ikke, om det er et resultat af, at de mistrives mere, eller om det er, fordi de er bedre til at søge hjælp. Måske er det blevet mindre tabubelagt at søge hjælp, hvilket på sin vis er godt.
– Vi skal derfor som forældre balancere mellem at tage dem alvorligt, og samtidig passe på, at vi ikke kommer derhen, hvor vi ser mistrivsel alle vegne, så vi på en måde bliver medproducenter af tendensen.
