Nyt fra CeFU

Print

DR: 'Life in plastic, it's fantastic'

DR: 09.01.21

Af: Isabella Tvede, Signe Heiredal, Marie Møller Munksgaard og Amalie Rokkedal Simonsen

DR har i en stor artikel sat fokus på plastikkirurgi og spurgt hvorfor og hvordan, plastikkirurgien pludselig blev populær. I den forbindelse har de talt med lektor ved Center for Ungdomsforskning, Niels Ulrik Sørensen. Han beskriver, hvordan især ungdomslivet i vores tid opfattes som plastisk. Men her er der ikke tale om en Barbie-dukke, men om en forståelse af tilværelsen som et materiale, man kan, skal og bør forme:

"Kroppen bliver et projekt, man selv har ansvar for at forme. Og hvis man ikke lykkes med det, har man kun sig selv at give skylden. I visse ungdomsgrupperinger glider det perfekte og det normale sammen, fordi unge ser det perfekte så mange steder, at det nogle steder opleves som normalen. Det er et menneskeligt vilkår at være uperfekt, og det gør, at mange føler sig lidt forkert og ikke helt god nok," udtaler Niels Ulrik Sørensen til DR.

Niels Ulrik Sørensen kommenterer i artiklen også på den kommercialisering, der er sket af kroppen:

"For 30 år siden ville det helt sikkert blive opfattet som unaturligt og dermed i højere grad problematisk at få foretaget plastiske operationer, men det naturlige er ikke længere i en absolut modsætning til at få lavet plastikkirurgi," siger han og tilføjer: "Og så er kroppen blevet kommercialiseret. Der er stærke, stærke kræfter på spil, som forsøger at definere, hvordan man skal se ud. Der bliver stadigt flere kendisser, der lever af at skabe nye idealbilleder og moder. Og så er der hele industrier, der tjener penge på det. Fitness-, skønheds- og modeindustrien for eksempel."

Læs hele artiklen her

Lagt online 21.01.2021 af Ida Bejder

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
Lyt til CeFUs podcast

Lyt til CeFUs podcast

I anledning af Center for Ungdomsforsknings 20-års jubilæum lancerer vi podcastserien 10 tendenser i ungdomslivet, hvor vi i 10 programmer tager livtag med brændende aktuelle forandringstendenser i ungdomslivet.

Læs mere

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV