Nyt fra CeFU

Print

Berlingske: 16-årige Zuzanna kæmper for at acceptere sin krop

Berlingske 03.02.20

Af: Julie Dalgas 

Børn og unge har aldrig været så optagede af deres kroppe, som de er i dag, fortæller eksperter. Hver anden 15-årige pige føler sig for tyk, selv om det er langt færre, der rent faktisk er overvægtige, viser tal. 16-årige Zuzanna Pernak kender alt til at være usikker på sin krop. Hun er en helt almindelig teenagepige, der ofte føler sig for tyk og bliver påvirket af de tynde og »perfekte« piger på Instagram og YouTube.

[...]

Ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen fortæller, at børn og unges stigende kropsfokus hænger sammen med en individualiseret tilgang til identitet og krop.

"Der er i dag en opfattelse af, at man selv er herre over, hvilket liv man får. Hvis man træffer de rigtige valg, får man et godt liv. Hvis man ikke formår at træffe de rigtige valg, er man selv skyld i, at man fejler," siger han.

Han uddyber, at det betyder, at der også er en opfattelse af, at man kan få den krop, man gerne vil have, hvis bare man arbejder hårdt nok for det. Hvis man ikke formår at gøre det, vil man føle sig forkert og utilstrækkelig.

"Samtidig ser vi en tendens til, at det perfekte glider sammen med det normale. Og da det er et menneskeligt vilkår at være uperfekt, betyder det, at flere og flere unge får en fornemmelse af ikke at være gode nok - både når det gælder livet generelt, men også når det handler om kroppen," siger Niels Ulrik Sørensen.

Han fortæller, at det individualiserede fokus også ses blandt voksne mennesker og dermed også blandt de unges forældre, som ubevidst kan bidrage til et negativt kropssyn hos børnene.

Lagt online 06.02.2020 af Ida Bejder

Kontakt forsker

Niels Ulrik Sørensen
nielsus@hum.aau.dk
Telefon: (+45) 2384 6031

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
25. november - Konference: Unges deltagelse og medbestemmelse i hverdagslivets arenaer

25. november - Konference: Unges deltagelse og medbestemmelse i hverdagslivets arenaer

Ungedeltagelse er over det hele. Men giver den øgede deltagelse reelt unge stærkere positioner som medbestemmende i forhold, som vedrører deres hverdagsliv og deres liv i videre forstand? Det sætter vi spot på til CeFUs novemberkonference.

Læs mere her

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV