Kristeligt Dagblad, d. 11.07.2013
Af Lars Henriksen
I bogen " Mellem standardisering og individualisering" beskriver
Noemi Katznelson og en række kolleger, hvordan de unges muligheder
standardiseres i en individuel tid, især fordi tidsånden i stigende
grad er præget af at skulle målrette sig samfundets stadig mere
håndfaste krav om faglighed og hurtighed."
De unge tror, de går deres egne veje, men de veje er fælles og
styret af, hvad andre forventer af dem, " siger hun.
Det billede genkender Claus Nielsen, studiechef på Københavns Universitet. De fleste unge er i dag styret af tidens ideal om at klare sig godt på arbejdsmarkedet og at nå dertil hurtigst muligt.
Vejen gennem uddannelsessystemet er derfor blevet mere målrettet for flertallet end tidligere, og antallet af sabbatår er styrtdykket. Men det handler ikke om øget ensretning, påpeger han: " Det anses i dag som det fornuftige at blive hurtigt færdigt. Det er det, reglerne tilskynder og det, samfundet efterspørger. Men tidligere var det at bruge mange år på sit speciale en norm, mange fulgte. Der var fordybelsen en dyd, så ensretningen har mere bare flyttet sig, end den er blevet styrket." Spændingen mellem at søge fællesskabet og fastholde det unikke har altid eksisteret.
