Kulturpasset har vist lovende takter. Lad os give det de bedste betingelser for at lykkes.
Sådan lyder det fra Anne Mette W. Nielsen, som er Ph.d. og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, i et debatindlæg i Kulturmonitor.
Godt et år inde i en forsøgsordning med kulturpas til de omkring 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden for uddannelse og job samt, cirka 8.000 elever på FGU, tager Anne Mette W. Nielsen bestik af erfaringerne.
I forsøgsordningen er indsatsen todelt og består dels af en app, hvor den unge har 1.000 kroner årligt til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter, dels af 15 forløb, der siden april sidste år har arbejdet målrettet med at skabe fællesskaber og bygge bro ind i kultur- og fritidslivet.
- Vi taler om en målgruppe, hvor mange ikke alene befinder sig på kanten af uddannelse og arbejde, men ofte også af sociale fællesskaber. Det er unge, som adskillige uddannelses- og beskæftigelsesreformer siden 2016 har forsøgt at hjælpe videre.
Efter ni måneder har omkring 18 procent (9.622) af de unge i målgruppen oprettet sig i appen, og omkring en tredjedel af landets kommuner er involveret i udviklingen af lokale forløb, partnerskaber og fællesskaber. Selvom Anne Mette W. Nielsen ikke mener, det er nok, så vidner det om, at det virker – særligt, når det ikke står alene.
- På flere FGU’er har op mod 75 procent af eleverne for eksempel kulturpas. Det er ikke tilfældigt. Lærerne introducerer ordningen, hjælper eleverne i gang og tager initiativ til fælles ture, hvor eleverne inviteres til aktiviteter, events og foreningskulturer – både dem, som er helt nye for dem, og dem, som er mere kendte. Det er ikke et individuelt anliggende at få brugt kulturpasset, men en fælles indgang til oplevelser. Det er præcis her, nøglen ligger.
Du kan læse Anne Mette W. Nielsens debatindlæg i sin fuldlængde her
