Print

Anne Görlich i Jyllands-Posten

Især unge kvinder møder forventninger om hele tiden at skulle vise sig frem på bestemte måder. Med det følger en følelse af at blive overvåget og blive bedømt af andre, som kan gøre, at de sidder tilbage med en følelse af ensomhed.

Det siger Anne Görlich, som er lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten i artiklen: ’Vest for Storebælt oplever Kamma ensomhed – det er hun langt fra ene om’ fra d. 6/9.

Nye tal om danskernes sundhed viser, at godt hver femte af de 16-24-årige kvinder føler sig ensomme.

Anne Görlich tror, at der er flere årsager til, at vi ser disse tal blandt unge kvinder. En af dem handler om definitionen af ensomhed, der er under forandring.  En anden årsag er et stærkere sprog for, hvordan man egentlig har det, hvilket de unge kvinder er særligt gode til at beskrive og sætte ord på. Samtidig er der en fornyet forventning til, hvad det overhovedet vil sige at være social.

Anne Görlich taler om en digital forbundethed i form af den firkantede klods, vi alle render rundt med i taskerne og bukselommerne.

- De unge taler enormt meget om FOMO (fear of missing out, red.). De kan hele tiden følge med i Snap Map og se, hvor deres venner er, hvem der er sammen med hvem, og hvem der poster ting sammen.

 

Lagt online 07.09.2026 af Ida Marie Leth Riis

Kontakt forsker

Anne Görlich
anneg@ikk.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!