Foreningen Center for Ungdomsforskning består af en række organisationer og aktører, der alle deler en interesse i at udveksle viden og netværke om unge. Medlemmerne er således vigtige sparringspartnere og er afgørende for CeFUs forankring i samfundet, således forskningen bliver relevant og kan omsættes i praksis.
Ved indgangen af 2026 har vi 28 medlemsorganisationer af Foreningen Center for Ungdomsforskning. Vi kan med glæde byde velkommen til de to nyeste medlemmer: KVUC og SOSU H, der indtræder ved årsskiftet 25/26.
Vi glæder os til det kommende samarbejde i det nye år.

