Print

Når øret klør

Høretab, trivsel og integration blandt unge hørehæmmede

Høretab er et af de mest udbredte handicaps. Det anslås, at der alene i Danmark findes over en halv million personer, som har en hørenedsættelse. Der findes effektive behandlingsmuligheder, og mange kan hjælpes igennem brugen af høreapparater. Men vi ved ikke meget om, hvorledes et høretab påvirker en persons tilværelse. Og det gør sig i særlig grad gældende, når der er tale om ung person. Undersøgelser peger på, at tilstedeværelsen af et høretab er forbundet med væsentlig grad af social stigmatisering, som for en del gør det svært overhovedet at anvende høreapparater og anerkende, at de har en hørenedsættelse. I den forstand griber et høretab ind i personens identitet og påvirker potentielt relationer til omgivelserne.

Bogen Når øret klør er en af de få bøger på verdensplan, som tager fat i unges hørehæmmede livsvilkår og sætter fokus på de unges egne oplevelser og vurderinger. Den belyser unge hørehæmmedes hverdag, problemer og udfordringer i bl.a. undervisningssystemet og på arbejdsmarkedet. I modsætning til mange andre undersøgelser af hørehæmmede bygger Når øret klør på et stort empirisk materiale. I bogen analyseres og beskrives resultatet af en spørgeskemaundersøgelse med 436 besvarelse fra hørehæmmede i alderen 15-35 år. Dette suppleres med ca. 25 interviews med unge hørehæmmede og personer, som arbejder med unge hørehæmmede.
Bogen giver et konkret indblik i, hvorledes det er at være ung og hørehæmmet i folkeskolen, på arbejdspladsen og i andre sociale sammenhænge. Den viser, hvorledes en del unge hørehæmmede fx har det vanskeligt i folkeskolen, fordi der her tilsyneladende eksisterer meget lille rummelighed og forståelse af høretabets konsekvenser for den unges situation. Bogen drager bl.a. den konklusion, at den typiske fokusering på ressourcer i form af lærertimer, teknisk udstyr mv. rammer ved siden af den aktuelle problemstilling. Det handler i stedet om at klæde lærerne bedre på og give dem en bedre viden om de mangeartede konsekvenser af et høretab i en undervisningssituation.

I relation til unge hørehæmmedes situation på arbejdsmarkedet viser bogen, at der er en overrepræsentation af de unge hørehæmmede i materialet, som enten er arbejdsløse eller i en eller form for pension/beskyttet arbejde/fleksjob. Analyserne peger endvidere på, at der findes en usynlig barriere for de unges fulde integration på arbejdsmarkedet. Når man diskuterer kvinders ligestilling taler man ofte om "glasloftet", som er en barriere, der gør det svært for kvinder at få en tilsvarende karriere sammenlignet med mænd. Bogen foreslår, at der eksisterer en tilsvarende "glasdør", som gør det vanskeligt for de unge hørehæmmede at trænge ind på arbejdsmarkedet. Glasdøren konstitueres dels af de unges egne forestillinger om, hvad de kan, og særligt hvad de ikke kan, og dels af omgivelsernes opfattelse/fordomme af, hvad det indebærer at være hørehæmmet. Tilsammen kan dette gøre det svært for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet og fastholde et arbejde. Og det er selvom de i uddannelsesmæssig forstand ikke adskiller sig i væsentlig grad fra hørende unge.

En væsentlig del af bogen går på at analysere, hvorledes et høretab kan forstås i en social sammenhæng. Analysen ser på, hvad der sker i en social sammenhæng, når der opstår misforståelser. I den henseende tager bogen analyserne et skridt videre end de typiske analyser og sætter fokus de sociale processer, som høretabet "forstyrrer" eller truer - både hos den hørehæmmede selv, men også i høj grad hos omgivelserne.
I denne del af bogen analyseres nogle processer, som gælder alle hørehæmmede uanset alder. Analysen sætter dog også disse processer ind i en ungdomsramme. Der er nogle særlige vilkår for unge, som former og påvirker høretabets konsekvenser.
Derudover rummer Når øret klør også en grundig historisk redegørelse af forståelse af hørehandicappet igennem forskellige historiske faser.

Bogen koster 225 kr.