Print

Det 'sikre' valg i en uvis fremtid: En sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse

Titel: Det 'sikre' valg i en uvis fremtid: En sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse
Forfattere: Tilde Mette Juul
Dato: 21.09.2018
Type: Bog
Tags: erhvervsuddannelser, gymnasiet, uddannelsesvalg, unge, afhandling, udannelsespolitik

Det 'sikre' valg i en uvis fremtid: En sociologisk analyse af unges motiver for valg af ungdomsuddannelse

Afhandlingen tager udgangspunkt i de seneste års politiske bevågenhed omkring den stigende polarisering mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne i unges uddannelsesvalg, hvor gymnasiet er de unges førstevalg. De politiske diskussioner synes at have en særlig forståelse af unges valg. Dels bliver det ofte set i et samfundsøkonomisk perspektiv, hvor man antager, at den hurtigste uddannelsesvej i den sidste ende giver det størst mulige afkast, og at uddannelse, som ikke direkte anvendes på arbejdsmarkedet, er spild af tid og penge. Derudover er der en forestilling om, at der findes et rigtigt og logisk valg for den enkelte unge, og hvis dette bare afklares i tide, så vil omvalg, fravalg og dobbelte uddannelser kunne undgås. 

Mens den eksisterende forskning i unges uddannelsesvalg primært er centreret omkring kvantitative analyser af unges uddannelsesveje, søger denne afhandling at forstå, hvad der ligger til grund for unges uddannelsesvalg og hvordan deres valgprocesser foregår i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Dette gøres ved at undersøge valgprocesserne med udgangspunkt i de unges perspektiv gennem hovedsagligt empirinære og kvalitative metoder. Afhandlingens formål er således for det første at forstå, hvordan og hvorfor de unge handler, tænker og mener, som de gør i forbindelse med deres uddannelsesvalg og dermed blive i stand til at udfordre de forståelser af unges uddannelsesvalg, der eksisterer i uddannelsespolitiske sammenhænge. For det andet er afhandlingens formål at få øje på samfundsmæssige forandringer, udfordringer og processer i forbindelse med unges uddannelsesvalg for at forstå, hvordan samfundsmæssige forhold betinger de vilkår og handlemuligheder, som samfundsgrupper og generationer har.

Kontakt forsker

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!