Print

Lika da Cruz

Lika da CruzLika da Cruz, Videnskabelig assistent

Institut for Kultur og Kommunikation
Aalborg Universitet
Campus København
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV

Mail: likahdc@ikk.aau.dk

Uddannelse:
Cand.mag i Socialpsykologi og Læring ved Roskilde Universitet.

Arbejdsområde:
Jeg er bredt interesseret i ungdomsliv og uddannelse. Jeg er særligt optaget af læreprocesser, inklusion og deltagelsesmuligheder i uddannelseskontekster og bredere samfundsmæssige kontekst. 

Igangværende projekter: 
Jeg er en del af forskningsprojektet ’Intersectional inclusion in deliberation and participation with youth’ (SINCRONY), som er et EU-projekt, hvor vi undersøger unges demokratiske deltagelse med særligt fokus på minoritetsgrupper. Vi har bl.a. undersøgt inklusion, medbestemmelse og ungedeltagelse i hverdagslivet gennem kvalitative interviews, surveyundersøgelser, SoMe-studier og undersøgelse af ungesyn i lovgivning. Vi har på baggrund heraf udviklet metoder til at arbejde med demokrati og ungedeltagelse, som vi er i gang med at videreudvikle og afprøve i civilsamfundsorganisations- og uddannelseskontekster.
Desuden arbejder jeg på forskningsprojektet UngKult Iværk, hvor vi undersøger kulturel skaberkraft og kreative fællesskaber for unge. Forskningen vil udfolde forståelser af unge som kulturskabere, men også som aktive medborgere som søger at præge de lokalsamfund, de er en del af. Dels bestræber vi os på at nuancere forståelsen af unge som kulturskabere: hvem er de unge kulturskabere? Hvad driver dem, og hvilke kompetencer udvikler de? Hvilke unge bliver kulturskabere og kulturdeltagere, og hvem gør ikke? Og hvad betyder typen af aktiviteter? Dels stilles der skarpt på samspillet mellem de unge kulturskabere og de lokale strukturer og diskurser, som de unge møder, når de udfolder deres aktiviteter.

 

SINCRONY – Unges lige adgang til demokratisk deltagelse

SINCRONY er et tværeuropæisk forskningsprojekt, som har til formål at sikre, at unge der oplever social udsathed og forskellige former for marginalisering – intersektionalitet - får meningsfuld adgang til deliberative og participatoriske demokratiske processer. Projektet kombinerer omfattende kortlægninger af ulighedsproducerende faktorer, med konkrete praksisbaserede afprøvninger og udviklinger af metoder til fremme af mere lige adgang til demokratisk deltagelse på ungdomsuddannelser og i lokalsamfund.

Ung Kult - IVÆRK

IVÆRK er et landsdækkende projekt, der skal styrke kulturel skaberkraft og kreative fællesskaber for unge. Ung Kult IVÆRK vil skabe en national bevægelse, hvor unge kulturskabere får nemmere adgang til hinanden og til de ressourcer, de behøver for at realisere deres visioner. Og dét sker gennem en ung-til-ung-filosofi.

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!