Print

Politiker-pres får unge til at droppe ud

Videnskab.dk d. 9. november 2011

af Niels Ebdrup

Danske politikere har så travlt med at disciplinere unge til at være målrettede med uddannelse og arbejde, at de stik mod hensigten får unge til at vælge uddannelses- og karriereræset fra.

På konferencen 'Generation målrettet?' - arrangeret af Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet - har ungdomsforskere netop fremlagt forskning, der viser, hvordan danske unge bliver påvirket af politikernes krav om, at de skal være målrettede.

Det viser sig, at en stor gruppe af unge i Danmark ikke kan se meningen i, at de skal bruge en masse tid og kræfter på at være målrettede. Flere af dem fravælger derfor bevidst karriere- og uddannelsesræset.

»Fra de kritiske unges perspektiv er det helt forkert, at man skal hurtigt ind på - og hurtigt igennem - uddannelsen. De kender alle eksempler på kammerater, der hurtigt gik i gang med en uddannelse, men som måtte vælge om flere gange.«

»Derfor tænker de, at man først kan lære noget, når man er klar til det og ved, hvad man vil,« sagde Camilla Hutters.

Læs hele artiklen

Lagt online 10.11.2011 af Freja Bange Nyboe