Metroxpress 23.04.2015
Af: Anders Malling Beck
Firmaet Selfiejobs har lanceret en Tinder-lignende app, hvorigennem man kan oprette et ultrakort CV samt lave en kort præsentationsvideo på få minutter. Herefter kan man swipe mellem jobopslag og 'like' dem, der passer én. Virksomheder kan omvendt gøre det samme. Appen gik i luften i Stockholm tilbage i december og er siden hen også blevet rullet ud i Gøteborg, Malmø og Oslo. Nu er appen altså kommet til København.
Niels-Henrik Møller Hansen, lektor hos Center for Ungdomsforskning, udtaler til Metroxpress:
"Hvis man ser på det fra den gode side, så kan det her være en måde, hvorpå unge kan få sig et job gennem de kommunikationsmidler, de er vant til at bruge". Han uddyber og tilføjer dog: "Men på den anden side kan man også frygte, at det udelukker unge, der ikke er så gode til det her med sociale medier, eller at nogle bliver sorteret fra på grund af deres udseende".
Læs hele artiklen på Metroxpress' hjemmeside
Hele artiklen kan læses på Metroxpress' hjemmeside | 23.04.2015