Kristeligt Dagblad 06.01.2017
Foto: Arkivfoto/Polfoto
Af: Morten Mikkelsen
Selvom det i 150 år har været en central del af efterskolernes værdigrundlag at være skoler for alle danske unge, er de i dag reelt ophørt med at være det. Den fattigste femtedel af de danske unge kommer ikke på efterskole, fordi deres forældre ikke har råd. Det siger Efterskoleforeningens formand, Troels Borring, på baggrund af, at foreningen nu foreslår de folkevalgte at regulere statstilskuddet, så de rigeste familier betaler mere for et efterskoleophold, så de fattigste kan betale tilsvarende mindre.
Men ifølge Tilde Mette Juul, ph.d.-stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, er prisen langtfra den eneste barriere. Hun udtaler:
- "Efterskole er altid et aktivt tilvalg. For at vælge efterskole skal familien typisk have et ønske om, at børnene får styrket nogle bestemte dannelsesperspektiver i retning af personlig og social udvikling samt livsoplysning og demokratisk dannelse. Det er ofte familier med tradition for uddannelse som efterspørger dette og i mindre grad familier uden uddannelsestradition, som i højere grad tilhører lavindkomstfamilier."
