Print

Gymnasieskolen: Eksperter: Karakterkrav vil sortere ordblinde elever fra

Gymnasieskolen 23.8.2017

Af: Anne-Sophie Søgaard Møller 

Mange af de ordblinde, der i dag får en studentereksamen, vil muligvis stå uden, når de skal optages på baggrund af de karakterkrav, der træder i kraft fra 2019. Formanden for Læsevejlederforeningen er bange for, at karakterkravene betyder, at færre ordblinde vil få en studentereksamen.

Også Niels-Henrik Møller Hansen, der er ansat ved Center for Ungdomsforskning og har forsket i ordblinde unge, er bange for, at karakterkravene vil sortere nogle fra.

"Man risikerer at lukke nogle ude, der bare med lidt mere tid og hjælp sagtens ville kunne gennemføre en gymnasial uddannelse. Det viser sig, at mange ordblinde klarer sig lige så godt som mange af deres klassekammerater, hvis bare de får den rigtige hjælp," siger Niels-Henrik Møller Hansen, der også er lektor ved Aalborg Universitet.

Ifølge Niels-Henrik Møller Hansen stiller det de ordblinde elever svært, at de først opdages så sent: "De har meget, de skal indhente. Hvis de først bliver diagnosticeret i gymnasiet og har kørt på halv kraft siden 1. klasse, er det klart, at de læringsmæssigt er bagud. Men der findes mange eksempler på ordblinde, der får det indhentet med den rette hjælp," siger han.

Niels-Henrik Møller Hansen kan godt forstå, hvorfor mange ordblinde også gerne vil læse en gymnasial uddannelse. "De vælger gymnasiet ligesom mange andre unge, fordi det er den sikreste uddannelse. Det kan godt være, at de overvejer, om det snit, de kan få, bliver godt nok til en anden uddannelse, men det vigtigste er, at der er mulighed for at hjælpe ordblinde med at tage en gymnasial uddannelse," siger han.

Læs hele artiklen her

Lagt online 28.08.2017 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forsker

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!