Information, d. 2. marts 2013
Det var et underligt ungdomsoprør, der var under opsejling i et par uger op mod regerings SU-reform for nylig. Det handlede ikke om elevdemokrati eller fattigdom. Det handlede kun lidt om klassemobilitet og selvudviklingsmuligheder. Det handlede hovedsaligt om konkurrencen på arbejdsmarkedet. Om kampen mod kineserne, knowhow, brain drain, kvalifikationer og konkurrenceevne, og på den måde lød det som et ekko af politikernes krav gennem de sidste 10 år.
»Det var påfaldende,« siger Camilla Hutters, der er forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning, Aarhus universitet og har beskæftiget sig med de unges forhold til krisen.
»Men også helt i tråd med den bevægelse, vi har set de unge tage
siden 00' erne, og som blev intensiveret med krisen i 2008.« For de
unge efterlever politikernes krav. De er blevet mere
erhvervsorienterede, når de uddanner sig; hurtigere til at gå i
gang, hurtigere til at blive færdige, mere ambitiøse og målrettede
- og meget, meget mere nervøse.
»Det er massive ændringer, vi taler om, i forhold til 90' erne,
hvor det i langt højere grad handlede om at realisere sig selv, og
hvad samfundet kunne give dig. Nu er det vendt om,« siger Camilla
Hutters.