Berlingske 12.07.2017
Foto: Linda Kastrup
Af: Pernille Dreyer
Unge i Gentofte vil læse medicin og jura, for de ved, at man ikke kommer sovende til succes og en konto i plus. Præstationsræset bliver imidlertid for meget for nogle.
Lektor på Center for Ungdomsforskning Niels-Henrik Møller Hansen
har ad flere omgange lavet en såkaldt Ungdomsprofil for Gentofte
Kommune, og den nyeste er fra 2016. I omegnen af 1.500 personer
mellem 15 og 25 år har medvirket, og der er en overvægt af
besvarelser fra kommunens 16-19-årige.
Profilen viser først og fremmest, at teenagere i Gentofte på
overfladen bøvler med de nøjagtig samme ting, som teenagere i
resten af landet gør. De har overvejelser omkring venskaber,
konfrontationer med forældre, hjertekvaler og søger på lige fod med
deres jævnaldrende efter den rigtige vej i livet.
»I stedet ligger forskellen i detaljen,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.
Ifølge ham er der ikke en materieludsathed i Gentofte, men en præstationsudsathed, som tidligt indfinder sig hos kommunens unge. Den skyldes dels, at de er opvokset et sted, hvor alle i én eller anden grad er lykkedes med sit, og dels at omverdenens blik hviler på dem, og på den ene side fordømmer, på den anden side misunder.
»De oplever, at der er dybt at falde i Gentofte,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.
Han mener, at den store bevågenhed og opfattelse af, hvad man kan, ikke kan og derfor bør, når man er opvokset i Gentofte, har skabt et stort fokus på statusmarkører blandt de unge. Det bliver især tydeligt i deres overvejelser omkring fremtidig uddannelse:
»Angsten for ikke at lykkes ligger der hele tiden. Valg af studie er i virkeligheden meget enkelt i Gentofte, for der er meget få veje at gå. De er til fulde klar over, at vil man beholde den livsstil, man er vant til, så er der i virkeligheden meget få videregående uddannelser, som er tilstrækkeligt fremragende,« siger Niels-Henrik Møller Hansen.
