Print

Angsten for arbejdsmarkedet styrer studiet

Asterisk, d. 5. september 2012

Af Camilla Mehlsen

Employability er uddannelsessystemets fremherskende mantra. De nye studerende er Generation Job med et skarpt fokus på erhverv, og dimittenders beskæftigelsesgrad bliver en stadigt vigtigere målsætning for videregående uddannelser. Men er det overhovedet muligt at styre vejen fra første semester til første job, når arbejdsmarkedet flyder?
 
Hvor 1990' ernes altoverskyggende rationale for unges studievalg var det lystbetonede, er mantraet i dag erhverv, fortæller lektor og udviklingsleder Camilla Hutters. Hun har arbejdet med unges studievalg og uddannelses og erhvervsvejledning siden 1990' erne og kan se, at unge i dag fokuserer mere på erhverv og karriere end på fag og faglighed, og at de oplever en stigende konkurrence.
»Det er tydeligt for mig, at de unge er mere optaget af erhverv. Det hænger sammen med, at de tydeligvis kan se - og begynder at erfare - at det kan være vanskeligt at få et job. Det er jo en generation, der skal indbygge i deres strategier, hvordan de kan få et job,« siger Camilla Hutters.

Hvad kan jeg bruge det til?
Da Camilla Hutters begyndte at undersøge unges uddannelsesvalg i 90' erne, var det altoverskyggende rationale, at man skulle »brænde for« sin uddannelse.
»Dengang var der en ekspansion i uddannelsessystemet.
Fra at man havde haft meget høje adgangsgennemsnit og restriktive krav, begyndte der at være mange flere uddannelsespladser i en tid, hvor der også var øget beskæftigelse. Det betød, at der kom en ekspansiv stemning, og man satte fokus på, at valget skulle være lystbaseret,« siger hun.
Lyst er stadig vigtig for unges studievalg, men spørgsmålet ' hvad kan jeg bruge det til?' fylder mere. Når Camilla Hutters ser på, hvilke studier unge har søgt ind på i 2012, er tendensen tydelig.
»Det går i retning af, at de mere erhvervsorienterede studier er blandt de mest søgte uddannelser, hvor de mere klassiske skolefag som fransk, engelsk, matematik og kemi er mindre søgte i år. Det opleves som sværere at se, hvad man kan bruge en cand. mag. i fransk til, mens de uddannelser, der har et erhvervssigte indlejret, bliver mere populære. Hvis der ikke er et konkret jobsigte, mister man også motivationen. Så kan det boglige virke meget tørt og støvet,« siger hun.
 

Læs hele artiklen her

Lagt online 06.09.2012 af Astrid Schrøder