Forskningsprojektet har til formål at bidrage til udviklingsarbejdet med at systematisere, synliggøre og markedsføre højskolernes markedsføringsindsats over for unge elever. Der er samfundsmæssigt fokus på, hvad der opleves som problemer med ”det rette valg”. Det tematiseres som om samfundet har et problem med unge, der zapper formålsløst rundt i stedet for at gå målrettet i gang med noget nyttigt. Bestræbelserne på at få unge til at springe tilsyneladende svinkeærinder over (herunder måske højskoleophold) er mangeartede og indtil videre ikke særlig vellykkede. Der er en stor gruppe unge, der har store vanskeligheder med at orientere sig i det minefelt af muligheder, som uddannelsessystemet og erhvervslivet tilsyneladende tilbyder.
Unge i dag har fra deres tidligste erfaringer været vant til, at de skal skabe deres egen livshistorie. De er objektivt individualiserede, og det må de nødvendigvis gennemspille i deres praksis. Det er uhyre krævende at skulle have ansvar for alting selv, og det kræver ikke mindst, at man er i stand til at skaffe sig støtte gennem tillidsfulde relationer. Den udfordring unge i dag er stillet overfor, er at skabe sig et helt selvstændigt rum, en identitet, og en livshistorie som er helt deres egen.
Er der noget, der kan anfægte de unge i dag, så er det, hvis man kommer til at antyde, at de valg, som de oplever som helt deres egne, i virkeligheden er påvirkede eller måske endda determinerede af de unges baggrund og livsvilkår.
De unge insisterer på retten til at vælge selv, men de påtager sig også byrden og ansvaret. Hvis de vælger forkert, er de indforståede med, at det er deres egen fejl. Og de ved, at valget af uddannelse er vigtigt samtidig med, at de sjældent opfatter det som endeligt, men snarere som et nyt skridt i en afsøgende proces, der ikke behøver at have nogen fast endestation. Det er imidlertid jo fuldstændig indlysende, at der er store forskelle på de ressourcer de unge hver især har. Det gælder med hensyn til netværk, social baggrund og evner til det ene og det andet. Men hvem skal så fortælle den søgende og tvivlrådige unge, hvad der er muligt og realistisk? Det er i denne forbindelse en oplagt mulighed, at højskolen kunne blive et sted, hvor man fik en kvalificeret og solidarisk hjælp til at nå en realistisk erkendelse uden samtidig at opleve det som endnu et nederlag.
Vi ved fra indledende registerbaserede statistiske undersøgelser (CeFU, september 2003), at tidligere højskoleelever i henseende til uddannelsesvalg og gennemførsel tilsyneladende har en mere målrettet adfærd samt et mindre frafald end tilsvarende grupper af unge, som ikke har været på højskole. Det ser altså ud til, at et højskoleophold i en eller anden forstand virker afklarende og sætter den unge i stand til at udvise en større grad af målrettethed. Men hvordan foregår det egentlig? Hvad er det der sker? Det vil være særdeles nyttigt at have indsigt i, hvordan unge oplever denne proces og højskolens rolle i udviklingen af unges motivationsstrukturer og handlemønstre. Interessen vil således samle sig om at få udforsket højskolens særlige vejlednings- og læringsrum, og undersøge hvilken betydning dette rum har for unges afklaringsproces i forhold til uddannelses-, erhvervsvalg og livskvalitet.