Print

Den nordiske ungdomsundersøgelse (1)

Den nordiske ungdomsundersøgelse/ The Nordic Youth Study er blevet gennemført i 2009-2010 blandt unge mennesker i alderen 16-19 år i hele norden (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Åland, Island, Færøerne, Grønland).

Undersøgelsen er kommet i stand på opfordring fra Nordisk Ministerråd og har fuld opbakning fra ministre for undervisning, ligeret og kultur samt den Nordisk Børne og Ungdomskommision (NORDBUK) og nordens samarbejdsministre.

Undersøgelsen, der er en spørgeskemaundersøgelse, har fokuseret bredt på de unges tilværelse med temaer som: livsstil, fritidsaktiviteter, lokale netværk, negative livsoplevelser og stress, forældre og familie, venskabsgrupper, socio-økonomisk status, socio-psykologiske forhold, køn, ligeret, rusmiddel-forbrug samt værdier og holdninger blandt unge. Resultaterne vil blive anvendt til udarbejdelse af ungdomspolitikker, der vedrører unge og deres familier.

Center for Ungdomsforskning (CeFU) har stået for den danske del af undersøgelsen, der indebar en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.800 danske elever på gymnasiet og erhvervsuddannelserne i alderen 16-19 år.
Resultaterne af undersøgelsen blev præsenteret på en konference, der blev afholdt i Reykjavik d. 28.-30. oktober 2010.

Status for projektet

Status: afsluttet
Afsluttet 2010