Videnskabelige publikationer

Print

Læringsmiljø på hhx - resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet

Titel: Læringsmiljø på hhx - resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet
Forfattere: Arnt Louw, Birgitte Simonsen og Rikke Brown
Dato: 01.10.2010
Type: Rapport
Tags: HHx, læringsmiljø

Læringsmiljø på hhx - resultater fra et forskningsprojekt om handelsgymnasiet

I denne rapport præsenteres resultaterne fra forskningsprojektet Læringsmiljø på hhx – kvaliteter og udfordringer. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i, at der er nogle forhold ved hhx, som fungerer rigtig godt, når det gælder rekrutteringen fra bredere sociale grupper, og når det gælder interessen for at arbejde i erhvervslivet. Projektet vil derfor afdække, hvorfor disse forhold fungerer godt, for på den måde at kunne trække erfaringer videre – bl.a. til de andre gymnasiale uddannelser.

På den baggrund og inspireret af et tilsvarende forskningsprojekt på det tekniske gymnasium (Ulriksen & Holmegaard 2008) besluttede Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved DPU/AU i samarbejde med Danske Erhvervsskoler – Lederne at igangsætte et forskningsprojekt, der skulle afdække disse forhold nærmere med særligt fokus på pædagogikken og det sociale læringsmiljø på hhx set fra elevernes perspektiv.

Forskningsprojektet er gennemført fra september 2008 til august 2009 og omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets hhx-elever, interview med hhx-elever, lærere og ledere samt observation af undervisning på 3 handelsgymnasier.

I oktober 2009 blev der afholdt et midtvejsseminar, hvor en række udvalgte resultater fra undersøgelsen blev præsenteret og diskuteret med ledere og lærere fra handelsgymnasier samt repræsentanter fra FUHU, Undervisningsministeriet og UU-vejledere. I februar 2010 blev folderen Handelsgymnasiet – hhx. Kvaliteter og udfordringer udgivet (Vestergaard, Brown & Simonsen 2010). Her blev de foreløbige hovedresultater fra projektet præsenteret. Med denne rapport præsenteres resultaterne af undersøgelsen mere omfattende.

Forhåbningerne er, at resultaterne og analyserne i denne rapport kan give anledning til dialog og refleksion, primært hos ledere og lærere på handelsgymnasiet, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af kvaliteterne på hhx og takling af udfordringerne. Vi håber også, at andre interessenter – særligt UU-vejledere, men også politikere, forældre og folkeskolelærere – vil kunne drage nytte af rapporten. 

Læs mere om forskningen bag publikationen

Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer

En undersøgelse af forventninger og erfaringer hos HHX-elever, og hos lærere og ledere på HHX.

Kontakt forskere

Noemi Katznelson
nka@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

Arnt Vestergaard Louw
avl@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 31 95 45 30

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
22. maj - Konference: Spirende globalt fællesskab, men alene i skolen?

22. maj - Konference: Spirende globalt fællesskab, men alene i skolen?

På CeFUs næste store konference undersøger vi de dynamikker, som gør sig gældende i fællesskaberne i ungdomslivet. Vi stiller spørgsmål som: Hvordan skabes unges fællesskaber? Hvordan ser de ud? Hvem er med? Hvem er udenfor? Og hvad gør de ved ungdomslivet?

Læs mere her

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV