Titel: Trivsel på FGU: Konkrete erfaringer fra projektet ‘Bedre Mental Trivsel’ på FGU Nordvestsjælland
Forfattere: Ida Nilsson, Anne Görlich og Noemi Katznelson
Dato: 08.09.2025
Type: Rapport
Tags: trivsel, FGU, unge uden uddannelse

I denne rapport har forskere fra Center for Ungdomsforskning undersøgt, hvordan trivselsindsatser i projektet Bedre mental trivsel hos unge på FGU opleves af elever og undervisere på FGU Nordvestsjælland. Projektet er gennemført i samarbejde med FGU Nordvestsjælland, Region Sjælland (Psykinfo og Team Folkesundhed), Ventilen og Modstrøm med støtte fra Egmontfonden og Nordeafonden.
Analyserne viser blandt andet, hvordan fokus på mental trivsel er produktivt. Selvom elevernes trivsel altid er i fokus på FGU, giver det mening for både elever og undervisere at have et særskilt fokus. Det giver nye muligheder og nye måder at tale om trivsel på. Ligeledes gentager rapporten tidligere fund omkring det vigtige relationsarbejde på FGU. Når undervisere og elever får mulighed for at eksperimentere og erfaringsudveksle, vokser nye sociale og faglige fællesskaber frem. Trivsel er forbundet med deltagelse, anerkendelse og fælles refleksion både i og uden for undervisningen.
Nogle af trivselsindsatserne som valgfag, ture ud af huset, fælles måltider og bevægelsesaktiviteter har en vigtig funktion for trivsel, da de skaber nye rum for fællesskab, deltagelse og social udvikling. Sluttelig viser analyserne, at rum for faglig refleksion og erfaringsudveksling blandt medarbejdere er afgørende for trivselsarbejdet på skolen. Dette giver plads til at gentænke praksis, styrke sammenhængen i skolens trivselsindsatser og sikre deres forankring i FGU’s overordnede formål og praksis.
Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet København (AAU-CPH) vil med afsæt i udviklingsprojektet ’Bedre mental trivsel hos unge på Forberedende Grunduddannelse’ og de igangsatte aktiviteter gennemføre et følgeforskningsprojekt, der undersøger, om og hvordan de forskellige indsatser, tilgange og metoder gør en positiv forskel for FGU-elevers trivsel.
Ida Andrea Nilsson
ian@ikk.aau.dk
Telefon: 99407477
Anne Görlich
anneg@ikk.aau.dk
Telefon: (+45) 2073 5872
Noemi Katznelson
nka@ikk.aau.dk
Telefon: (+45) 2068 6680

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.
Tilmeld dig nyhedsbrevet!