Nyt fra CeFU

Print

25. november - Konference: Ny udsathed blandt unge

Konference hos Center for Ungdomsforskning

 

Midlertidigt Konferencebillede

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv – hvad er der på spil? På konferencen sætter vi fokus på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af de vilkår og forandringer, der præger samfundet og ungdomslivet i dag.

Mange unge i Danmark trives og har det godt. Man fristes næsten til at sige, at unge objektivt set aldrig har haft bedre muligheder end i dag, og i den seneste globale lykkemåling ligger Danmark blandt de højest placerede i verden. Samtidigt ser vi paradoksalt nok også, at oplevelsen af mistrivsel, udsathed og sårbarhed breder sig blandt et stort antal unge, ligesom at vi fortsat kæmper med et vedholdende antal meget udsatte unge, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. 

Vi står således som samfund i en situation, hvor vi i vidt omfang mister grebet om nogle meget udsatte unge, som i stigende grad marginaliseres og snubler på deres vej gennem ungdomsårene. Ligesom at vi står over for problemer med en stadig mere udbredt oplevelse af mistrivsel blandt unge, som måske ikke kommer til udtryk ved, at de snubler og falder, men ved, at de skal kæmpe for at holde sig på benene. Og dette uden at vi ved ret meget om, hvad der ligger bag og hvordan vi kan forstå det.

På konferencen går vi på jagt efter forståelser af udsathed blandt unge og tager temperaturen på udsatheden i et af verdens rigeste og mest privilegerede lande. 

Konferencen tager afsæt i et nyt stort forskningsprojekt igangsat af Center for Ungdomsforskning i samarbejde med Det Obelske Familiefond, og vil danne ramme om lanceringen af projektet første vidensprodukt – en interviewbog, hvor 11 forskere giver deres bud på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge i dag. Der vil være oplæg og debat med deltagelse af flere af bogens forskere, ligesom vi vil inddrage perspektiver, erfaringer og synspunkter fra unge, som selv har kæmpet med udsathed og mistrivsel.

Mere information, samt endelig program og tilmeldingsblanket følger.

Tid og sted

25. november 2019 kl. 9.00-15.30

Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V

Pladsreservation

For foreløbig pladsreservation kontakt konferencesekretær Johanne Buus Mosegaard på johannebm@learning.aau.dk

Lagt online 10.07.2019 af Rebecca Marie Væver Johansen

Kontakt forskere

Mette Stigaard Stenkjær
mss@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 4629

Johanne Buus Mosegaard
johannebm@learning.aau.dk
Telefon: (+45) 2029 5069

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
25. november - Konference: Ny udsathed blandt unge

25. november - Konference: Ny udsathed blandt unge

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv – hvad er der på spil? På konferencen sætter vi fokus på, hvordan vi kan forstå udsathed blandt unge set i lyset af de vilkår og forandringer, der præger samfundet og ungdomslivet i dag.

Læs mere her

Center for Ungdomsforskning | cefu@learning.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV