Forskning & Samarbejde

Print

ph.d.: Eud-elevers italesættelser af og erfaringer med arbejdsrelaterede krænkende handlinger: Betydning for uddannelsesforløb og gennemførsel

I dette ph.d.-projekt skabes kvalitativ viden om eud-elevers oplevelser med krænkende handlinger samt anbefalinger til praksisnære forebyggelsestiltag i samarbejde med unge. Formålet med ph.d.-studiet er at skabe viden om hvordan sociale kategoriseringsmarkører (såsom fx køn, seksuel orientering, hudfarve) virker ind på arbejdsrelaterede krænkende handlinger, og konsekvenserne for de unges uddannelsesforløb og gennemførsel. For at få en dybere indsigt i de mekanismer der gør sig gældende i forhold til krænkende handlinger blandt unge på erhvervsuddannelser, der har kontakt med kunder og borgere, gennemføres 30 kvalitative interviews med 15-25-årige eud-studerende: 15 SOSU-elever og 15 tjener- kokke- og receptionistelever. I tæt samarbejde med eud-elever, uddannelses- og lærepladsansvarlige og med andre aktører på feltet, udarbejdes forslag til mulige forandringstiltag i praksis gennem inddragende workshops.

Med et nuanceret fokus på, at krænkelser kan komme til udtryk på mange måder, vil ph.d.-projektet undersøge både majoritets og minoriserede unges forståelser af og erfaringer med krænkende handlinger og hvad forebyggelsestiltag bør have for øje med dette in mente. 

Ph.d.-projektet vil bidrage med viden om, hvilke betydninger de unge selv tillægger sociale kategoriseringsmarkører, hvilke konsekvenser oplevelser med krænkende handlinger har for deres uddannelsesforløb og gennemførsel og hvordan forebyggende arbejde med arbejdsrelaterede krænkende handlinger fremadrettet kan skabes.

Kontakt forsker

Katrine Thea Pløger Nielsen
katrinetpn@ikl.aau.dk
Telefon: (+45) 93 56 21 77

Status for projektet

Status: i gang

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

Nyt fra CeFU: Nyhedsbrev

En gang i kvartalet udsender vi et nyhedsbrev med information om ny forskning, udgivelser og konferencer. Hvis du gerne vil holde dig informeret om den nyeste ungdomsforskning, så tilmeld dig allerede nu.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
Lyt til CeFUs podcast: Ungdomsforskning

Lyt til CeFUs podcast: Ungdomsforskning

I podcastserien ’Den Gode Overgang’, sættes der i tre programmer fokus på unge, der flytter hjemmefra. Med afsæt i unges egne fortællinger om deres flytteprocesser, undersøges de udfordringer og muligheder, der tegner sig i unges overgange til voksenlivet.

Læs mere

Center for Ungdomsforskning | cefu@hum.aau.dk | Tlf: (+45) 20 29 46 29 | A.C. Meyers Vænge 15, 2450 Kbh SV