Uddrag af artiklen "Balladens fornuft"
Af Laura Gilliam
Spørger man lærere i den danske folkeskole, kender de fleste til problemkategorien ”de tosprogede drenge”. Kategorien har ikke altid haft disse problemkonnotationer men synes i stadig højere grad at blive forbundet med uro, ballade og faglig svaghed. På den københavnske skole Sønderskolen er det ligeledes oftest ”de tosprogede drenge” eller individuelle etniske minoritetsdrenge, der bliver omtalt som ”problematiske”, ”umulige” og ”obstruerende” på lærerværelset. De syv etniske minoritetsdrenge i 4a/6a er blandt dem, der bliver diskuteret allermest. Klassens lærere ærgrer sig over, at drengene ”ødelægger undervisningen”, ”skaber problemer” og ”har alt andet i hovedet end opgaverne, som de bliver stillet overfor”.
Flere af lærerne mener, at drengene mangler sociale kompetencer, empati og selvindsigt og er stærkt bekymrede for dem: de er ”omsorgskrævende”, ”går ikke ind og tager et ansvar”, ”de skal ydrestyres, fordi de har ingen indrestyring”, ”deres problem er, at de ikke kan tage hånd om sig selv” og ”ikke kan se sig selv udefra”. Som 4a/6as klasselærer udtrykker det, handler arbejdet med ”de tosprogede” derfor om at ”sætte ind i forhold til deres værdier for at ændre deres ansvarsfølelse og få dem til at reflektere over, hvordan de handler og virker på andre”.