Unge med etnisk minoritetsbaggrund

Dette nummer af ungdomsforskning sætter fokus på et brandvarmt emne: Unge med etnisk minoritetsbaggrund. Hermed kaster vi os ud i en talestrøm, der snart kan høres overalt i den danske offentlighed. Her, der og alle vegne tales der om unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Sådan er ordene: Tvangsægteskab, 24-årsregel, bandekrig, radikalisering, tørklædepiger, islamisme, Hizb-ut-Tahrir, Gellerup, fredagsbøn, nul-tolerance, gruppevoldtægt og æresdrab.

Men der er også andre ord: Mønsterbrud, Outlandish, mangfoldighed, elitestuderende, uddannelsesboom, integration, globaliseringskompetente og Basim.

Nu føjer ungdomsforskning så en række nye ord til talestrømmen.
I den forbindelse kan man selvfølgelig spørge sig selv, om der overhovedet er behov for flere ord om unge med etnisk minoritetsbaggrund? Om vi ikke allerede har nok ord? Og om vi ikke skulle begynde at tale om nogle andre og noget andet?
Det kan diskuteres. Men selvom det måtte være tilfældet, tyder intet på, at talestrømmen stopper. Så det er bare at kaste sig ud i den og bidrage til den efter bedste beskub. Det gør Ungdomsforskning så.
I syv artikler sætter forskellige forskere spot på aspekter af de liv, som unge med etnisk minoritetsbaggrund lever i Danmark og resten af Norden. Artiklerne bygger på empiriske studier blandt unge, der bl.a. har irakisk, tyrkisk, somalisk, palæstinensisk, marokkansk, pakistansk og eksjugoslavisk baggrund. Så artiklerne rummer ikke bare snak om – men også snak med nogle af de unge, vi normalt kategoriserer som unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Det skal ikke afsløres her, hvad de unge siger. Det kan dog allerede røbes, at det ikke er undsluppet deres opmærksomhed, at de er et brandvarmt emne. De unge er helt klar over, at der tales om dem. Og artiklerne viser, at de forholder sig til og reagerer på denne tale. Hvordan og hvorledes, ja, det kan læses på de følgende sider, der udgør Ungdomsforsknings bidrag til talestrømmen om – og med – unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Niels Ulrik Sørensen
Redaktør af ungdomsforskning

Udgivelser fra: Unge med etnisk minoritetsbaggrund

maj 08

Unge med etnisk minoritetsbaggrund
maj 08
> Hent nummeret som PDFHvad synes de egentlig selv?

Vi snakker meget om unge med etnisk minoritetsbaggrund. Alle har en mening om dem. Men hvad mener de unge egentlig selv om deres liv? Hvilke tanker gør de sig? Og hvordan går de og har det? En række forskere har undersøgt sagen. Deres perspektiver og svar er forskellige. Det er de unge også.

"Hvis den samfundsmæssige udvikling fortsætter, så bor jeg ikke her om 10 år"
En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning viser, at en del unge nydanskere drømmer om at flytte til udlandet i fremtiden. Mange af de unge føler sig socialt ekskluderet i Danmark pga. deres religiøse tilhørsforhold. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilke unge du spørger. Drømmen om at forlade Danmark trives især blandt unge, der er kommet til landet som flygtninge eller er efterkommere af flygtninge. Samtidig er der etniske forskelle på, hvor de unge ønsker at rejse hen, hvilket knytter sig til de etniske gruppers forskellige migrationshistorier.

Den religiøse cirkelslutning
Når den offentlige debat stiller skarpt på religiøsiteten blandt muslimer, begynder muslimerne at stille skarpt på sig selv som religiøse. Det er en cirkelslutning, som også påvirker unge muslimer. Seniorforsker Garbi Schmidt har spurgt en række unge med indvandrerbaggrund, hvorfor de er blevet aktive muslimer. De beretter, at de siden barndommen har skullet besvare omverdenens spørgsmål om, hvad det vil sige at være muslim.

Balladens fornuft
Når etniske minoritetsdrenge laver ballade i skolen, opfatter lærerne det ofte som mangel på fornuft. Men mange af drengene har på forhånd tabt spillet om kulturel kapital i den danske folkeskole og har opgivet at få lærernes anerkendelse. I stedet har de skabt en modkultur, der vender skolens logik på hovedet. Balladen er et centralt element i denne modkultur, der følger sin helt egen fornuft.

Gadekapital
Når unge fra etniske minoriteter begår kriminalitet, forklarer vi det med feudale ideer om ære og respekt, som de unge har importeret fra deres forældres kulturer. I nogle år fulgte to norske forskere en gruppe unge med minoritetsbaggrund, der levede af at sælge hash ved en elv i Oslo. De var langt mere præget af vestlige gadekulturer end af importerede æreskulturer.

"If we only had a few more Swedes here"
The true story of multiculturalism can only be told by those who live it on a daily basis. This article depicts multiculturalism as lived by young people from multicultural suburbs of Stockholm and Malmö. Most of them really like their multicultural neighborhoods. At the same time they would like more Swedes to move there. The small number of Swedes makes them vulnerable to categorization and stigmatization.

Komplekse rejser
Det er ikke kun etniske majoritetsunge fra gymnasiefremmede miljøer, der foretager en ’klasserejse’, når de begynder i gymnasiet. Det samme gælder for mange etniske minoritetsunge, der kommer fra en gymnasieuvant baggrund. Begge ungegrupper møder en række af de samme barrierer, men analyser tyder på, at de barrierer, minoritetsunge står over for, er forstærkede og i nogle henseender har andre udtryksformer end de, som majoritetsunge konfronteres med.

Dannelse til uddannelse
Dannelse er det, man bare ved, at man skal gøre. Mønsterbryderelever har sjældent den dannelse, der er nødvendig i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst mønsterbryderne med etnisk minoritetsbaggrund. De har svært ved at aflæse de koder, der er selvindlysende for andre elever. Men her kan læreren spille en afgørende rolle. Ikke bare ved at være en rollemodel, som eleven kan identificere sig med. Også ved at udfordre eleven, så eleven overskrider sig selv.

Center for Ungdomsforskning | cefu@dpu.dk | Tlf: (+45) 87 16 35 45 | Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV