Uddrag fra artiklen " Ungdomsuddannelse til udviklingshæmmede"
Af Niels Rosendal Jensen
Med lov om særligt tilrettelagt uddannelse (vedtaget 2007 og forkortet som enten STU eller USB) for unge med særlige behov er der åbnet nye veje til, at en noget stedmoderligt behandlet gruppe unge - især udviklingshæmmede unge - kan tilegne sig nye handlemuligheder og livschancer. Mens nogle vurderer, at nu får også de udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov nye muligheder, ville andre kunne tilføje, at med denne ret til uddannelse følger også en pligt til at uddanne sig. Dermed kommer også de, der hidtil har været holdt eller sat udenfor, i farezonen for individuel psykisk sårbarhed. Uanset bagvedliggende motiver eller senere uintenderede
udfald tilsigter loven allerede i sit formål, at de unge udviklingshæmmede og andre
unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse (§1).
Loven understreger endvidere, at der ikke er tale om en almisse for værdigt trængende, men derimod om et retskrav. Kommunalbestyrelserne skal med andre ord tilbyde en 3-årig ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør.
Det er ikke mindre interessant, at netop denne ungdomsuddannelse skal tilrettelægges “under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser”. Det synes jo langtfra tilfældet for andre ungdomsuddannelser, når vi kigger på det massive frafald på f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser. Det ligger endvidere lige for at fremhæve, at der her tales i store og undertiden luftige begreber. Det afgørende vil
blive, om de afklaringsforløb og den vejledning, som er indbygget i uddannelsen, vil munde ud i et mangefold af individuelle handleplaner, som akkurat tager det af loven fastsatte hensyn til den enkelte unge. Først da bliver begreberne jordnære og håndterlige, fordi de skal matche den unges aktuelle niveau og udviklingsmuligheder.
Det principielle holdepunkt er, at der er tale om et uddannelsesforløb, som er beskrevet i en individuel uddannelsesplan – og ikke om et undervisningstilbud.